Veksle penge i Punta Cana

Spørgsmål: Hej. Tak for en god hjemmeside og facebookside 🙂 Ved du om det er muligt at veksle fra DKK i Punta Cana? Vi har både USD og pesos med men hvis der nu ikke er nok…

Venlig hilsen Marie

Svar: Hej Marie. Tak for din email og godt at høre, at du kan bruge hjemmesiden & Facebooksiden. Der er nogle ”casa de cambio” på enkelte hoteller, hvor det er muligt at veksle penge, men jeg er ikke sikker på at de tager DKK… hvis de gør, så er det garanteret ikke til en særlig god pris. DKK er jo ikke en almindelig valuta her eller en der kan bruges som fx USD, Euro…

Jeg ville nærmere anbefale jer at bruge jeres kreditkort, hvis kontanterne løber ud.

Venlig hilsen,
Ragnhild Hansen