Spørgsmål: Hej, super hjemmeside, vi kommer til DDR i november og jeg vekslede til USD i går. Jeg fik oplyst at når det var DDR så skulle jeg have de nye 100 USD jeg fik dog også lidt 50 USD.
I skriver at det er en god ide at give drikkepenge i form af 1 dollar og op efter.
Jeg tænker at det kan være et problem at få vekslet en 100 USD allerede i lufthavnen for at kunne give drikke penge. Har jeg ret i min antagelse?
Og hvis det er tilfældet vil det være en løsning at medbringe EUR i form af mønter?
Svar: Hej Birgit. Tak for din email. Der er et vekselkontor (Casa de Cambio) i lufthavnen, hvor du kan veksle valuta, og jeg vil tro, at de også kan veksle store USD sedler til mindre. Hvis det ikke er muligt, så kan små Euro sedler også sagtens bruges til drikkepenge – men ikke mønter.
Udenlandske mønter har ingen værdi på den Dominikanske og kan ikke bruges. Bankerne tager heller ikke imod dem.
Jeg håber, I får en rigtig god ferie. Hvis du har flere spørgsmål, skriver du bare igen…
God weekend.
Venlig hilsen,
Ragnhild Hansen