Priser på rom, cigarer og smykker

Spørgsmål: Hej, Jeg har læst lidt på jeres blog – vi skal til Punta Cana næste år.. I skriver noget om de 10 ting som man kan købe.. Kan I fortælle lidt om, hvad prisleje de forskellige ting er i? Hvad koster en flaske af deres rom f.eks. Eller cigar og de smykker med den lokale blå sten? Sådan cirka priser? :)Så har man lidt en idé om, hvilke priser de lokale varer er på.. 🙂 På forhånd tak. Hilsen Elisabeth Strobel

Svar: Hej Elisabeth. Tak for din email. Med hensyn til priserne som du spørger om, så er der temmelig stor forskel på, hvad fx en flaske rom koster … dvs at der findes både billig rom, billige cigarer, m.m. og dem der ligger i den dyre ende. Det afhænger helt af, hvilket mærke man køber.

Rommen kan fås helt ned til USD 10-15 for en flaske almindelig rom (som fx til at blande med Cola) og op til et par hundrede USD. En rigtig god rom (Barcelo Imperial…drikkes rent eller bare med et par isterninger) kan I købe for ca. USD 25-35.

Cigarerne fås fx i små æsker med 5 stk til  ca. USD 25-30 eller I kan også købe en kasse med 25 stk til ca. USD 90. Men prisen afhænger helt af mærke, type og antal. Disse priser er for en lokal cigar (Don Lucas Cigars) der er blevet rangeret som top 11 i verden engang. Nu er jeg ikke selv stor cigar kender eller nyder, men min mand er og Don Lucas er hans yndlingscigar. De efterhånden mange danskere, som gennem ham har smagt denne cigar, siger også at den er super god.

Prisen på smykkerne med den blå sten (Larimar) afhænger af om det er ringe, armbånd, om det skal være med sølv eller guld. Du kan få dem fra ca. USD 30-40 og op til flere hundrede USD.

Prislaget er meget bredt, så der burde (forhåbentlig) være noget der passer dig/jer. De priser jeg har givet er fra Don Lucas cigars og Mundo Autentico, hvor I kan købe alle de forskellige souvenirs. Her er priser på alle varerne og ingen sælgere der følger efter jer eller presser jer til at købe.

Hvis I vil en tur derud, når I er I Punta Cana, er I velkomne til at kontakte mig. Jeg kan arrangere transporten til jer gratis, afhængig af hvilket hotel I skal bo på. Skulle I gå en tur langs stranden og blive tilbudt fx ægte cubanske cigarer eller ægte Larimar smykker til meget billige penge, så ville jeg være forsigtig med det… det er nemlig uheldigvis ikke altid man bliver tilbudt ægte varer.

Venlig hilsen,
Ragnhild.