Opmærksomhed

Spørgsmål: Først og fremmest tak for en god og overskuelig hjemmeside.

Min datter på 10 år og jeg rejser til DDR i starten af marts. Jeg har prøvet at orientere mig lidt på forhånd, i forhold til hvad vi evt. kunne lave/tage ud og se. Men da jeg rejser alene med hende er jeg lidt i tvivl om hvad der vil være det rigtige for os, da jeg på tidligere rejser har oplevet at vi får lidt mere opmærksomhed end hvad rart er.

Kan I komme med nogle anbefalinger?

På forhånd tak
Mia

Svar: Hej Mia. Tak for din email! Jeg forstår, hvad du mener mht opmærksomheden. Herovre vil I nok heller ikke helt kunne undgå at få lidt mere opmærksomhed end normalt, når I rejser sammen – især uden en mand/kæreste/far. Sådan er det her…kvinder, der er alene, får altid mere opmærksomhed, men som regel er det venligtsindet.

I vil nok mest opleve dette, hvis I er ude “på egen hånd” eller fx går langs stranden. Det sker ofte for mig, men jeg har også oplevet, at hvis man ikke selv engagerer sig, når en person kommer hen til en, så slipper man rimelig nemt væk igen…hvis man fx bare siger “nej tak” og går videre.

Jeg tror ikke, at I vil have nogen problemer med at tage på nogle af udflugterne. Her vil I jo være sammen med en del andre turister, og hvis I føler jer utilpas pga for meget opmærksomhed, kan I altid rapportere det til tour guiderne, som så skal sørge for, at der øjeblikkeligt bliver taget hånd om det.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen, Ragnhild.