Dollars, Pesos og malariapiller

Spørgsmål: Hej. Vi er 2 “gamle” veninder, der skal til DDR her sidst i februar. Vi vil gerne vide følgende:  Skal vi kun have dollars med eller er det en god ide også med nogle Pesos. Vi skal bo på hotel Be Live Grand Marien. Vi glæder os til turen. Vi har ikke planlagt noget endnu, vi er noget afslappet omkring, hvad vores ferie nu må bringe os. Vi har valgt ikke at tage malarie medicin. Er det ok? Det er en meget fin blog, jeg læser meget på den.

Venlig hilsen
Annette

Svar: Hej Annette,

Tak for din email. I kan betale alt herovre med USD og Pesos, så I behøver ikke at veksle til Pesos hjemmefra…kan man overhoved det? Det kunne man i hvert fald ikke for nogle år tilbage.

Jeg tror det er helt OK, at I ikke har taget malaria piller. Så vidt jeg ved, er der ikke behov for det, hvis man bare skal være i turistområderne, på et ressort og ud på nogle enkelte udflugter. Jeg har boet i Punta Cana i 12 år og har aldrig taget malaria medicin…ingen problem i det. Jeg kan se, at I skal bo i Puerto Plata på nordkysten og ikke i Punta Cana. Jeg håber I får en dejlig ferie herovre.

Venlig hilsen,
Ragnhild