Er det normalt at give drikkepenge, og hvor meget skal jeg give?
Svar: De lokale tjener ofter ikke ret meget, så det er helt normalt (og nogle steder forventet) at give drikkepenge. Følgende anbefales…
Hvis du spiser på en restaurant, er der per lov altid 10% drikkepenge inkluderet i din regning, men har du fået en god service og god mad, er det helt normalt (og oftest forventet) at lægge 10% oveni.
Det er en god ide at lægge fx USD 5 til stuepigen der gør rent på hotelværelset. Gør det gerne den første dag…så får du lidt ekstra god behandling. Det kan også være en god ide at give et par dollars til bartenderen / tjeneren på hotellet – du får en god betjening (og en god ven for livet).
Piccoloen der bærer din bagage i lufthavnen eller til dit værelse på hotellet forventer at få ca. 1 USD per kuffert.
Giv også gerne drikkepenge hvis du har været ude og køre eller på tur. Typisk gives der ca. USD 5 til chaufføren der har hentet dig i lufthavnen og kørt dig på hotellet (eller fra hotellet til lufthavnen) eller til guiden du har været på tur med.