Udflugter

Spørgsmål: Hej, Jeg står overfor at skulle på en uges ferie i Den Dominikanske Republik sammen med min veninde (vi skal bo på Riu Naiboa fra den 3. februar til den 10. februar).
Jeg har prøvet og søge lidt hist og pist for at finde ud af hvad man skal se. Min veninde er mest til at ligge og dase på stranden, men jeg vil gerne ud og opleve noget af landet, så det bliver nok noget med 2 maks 3 dage, hvor den kan stå på udflugter væk fra resortet.

Det jeg har kunne komme frem til var et besøg til Santo Domingo, og så kunne jeg godt tænke mig at se noget natur. Jeg synes de 27 vandfald lyder vildt spændende, men jeg kan se det er ca 5 timers køretur dertil. Har I nogle foreslag til noget spektakulær natur man bør se på øen (gerne tættere på end de 27 vandfald) eller noget andet man bør opleve i den Dominikanske Republik, når man er der i så kort tid. Vi skal helst ikke have alt for lang transport hverken med båd eller bil, da min veninde desværre bliver transportsyg.

Og har I nogle prisoverslag over, hvad det ville koste med en tur til hovedstaden (hvor man så alle de turist ting, man skal opleve og eventuelle hidden gems der også skal opleves), og en tur til de (og igennem) de 27 vandfald og så over de ting I ville foreslå man skulle lave?

Mvh, Jennifer

Svar: Hej Jennifer. Tak for din email. Både Santo Domingo og de 27 vandfald ligger langt fra Punta Cana. Det tager omkring 3 timer at køre til Santo Domingo og vel ca. 2-3 timer yderligere at køre nordpå til de 27 vandfald (afhængig af trafikken og fx hvor mange hoteller der skal stoppes på undervejs for at hente flere folk). Vi tager USD 95 per person for Santo Domingo turen, som varer hele dagen. I kan se, hvilke udflugter vi tilbyder på vores officielle hjemmeside http://www.grouppalmera.com/Excursions

Hvis I gerne vil ud og opleve noget smuk natur, men ikke vil køre så langt, tror jeg de bedste muligheder er en halvdagstur i lokalområdet. Dem jeg vil anbefale, som er korte udflugter med natur, er bl.a. Rancho Macao, Side-by-Side, horseback riding, eller zip lines. Ellers er de fleste andre udflugter i Punta Cana i og på havet – enten med katamaran, snorkeling, eller lign. I kan læse om dem på hjemmesiden samt se priser. Halvdagsudflugterne varer ca. 4 timer og går enten om morgenen (så man er tilbage omkring 12-13 tiden) eller om eftermiddagen (så man er tilbage ved 17-17:30 tiden).

En anden natur-udflugt, som ofte er populær blandt danskere, er den der hedder Saona Island, men jeg tror ikke den passer jer, hvis I ikke vil køre/sejle alt for meget.

Hvis I gerne vil se vandfald, skal I desværre ud på en længere tur, da der ikke er vandfald i nærheden af Punta Cana. Det flotteste jeg har oplevet er nok på Samana halvøen, hvor bl.a. El Limon vandfaldet ligger, men det er også en længere tur og med fly fra Punta Cana.

Håber I får en dejlig ferie i Punta Cana. Hvis der er mere jeg kan hjælpe jer med, så skriv endelig bare igen. God weekend.

Venlig hilsen,
Ragnhild.