Solcreme

Hvilken faktor solcreme anbefaler I at bruge?

Solen er utrolig stærk her i Punta Cana og i Caribien generelt, eftersom vi er meget tæt på ækvator.

Det er klart bedst at bruge solcreme med høj faktor – minimum faktor 30 men gerne faktor 50. Hvis du har lys, bleg vinterhud, der ikke har set solen i lang tid, som pludselig møder 30+ grader, stærk sol, vind, m.m giver dette en rigtig høj chance for at blive solskoldet…og det er absolut ikke sjovt!

Brug også gerne en hat, løst og lyst tøj og ophold dig mest i skyggen. Du skal nok blive solbrun, selvom du ikke ligger direkte i solen.

Læs også blog-indlægget “7 ting du skal kigge efter når du køber solcreme”.

Opdatering (maj 2018): Det er for nyligt gået op for os, at der er visse solcremer, som kan være skadelige for koralrev og dyr i havet. Det skulle efter sigende være solcreme der indeholder stofferne Oxybenzone og/eller benzophenone-3, som er skadelige. Vi anbefaler derfor at købe solcreme uden disse stoffer, da vi gerne vil bevare de koralrev som findes her i området.

Læs evt. mere her: Solcreme skader skrøbelige koralrev verden over.