Valuta

Hvad er den lokale valuta på den Dominikanske Republik?

Svar: Den lokale valuta er dominikanske pesos. 100 pesos svarer til circa 14-15 Dkr. Hvis du regner i USD, svarer 1 USD til ca. 45-46 pesos.

Du behøver ikke at veksle til pesos hjemmefra men kan nøjes med at tage USD med (husk også små sedler til drikkepenge!). Ved betaling med USD skal du dog være opmærksom på hvilken vekselkurs der bruges, da forretninger, restauranter, etc., ofte sætter deres egen kurs til deres fordel.

De fleste steder tager også kreditkort (Visa, Master Card og American Express). Hvis du betaler med kreditkort, skal du være opmærksom på, at der bliver trukket pesos i første omgang, hvorefter din bank regner om til danske kroner. Derfor kan det endelige beløb godt variere afhængig af, hvilken vekselkurs din egen bank benytter.