Sygdom under ferien

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg under ferien? 

Svar: Hvis du bor på et hotel, er der som regelt et 24-timers lægehus på stedet. Bliver du alvorligt syg eller kommer til skade og skal på hospitalet, findes der 2 gode hospitaler i Punta Cana som hotellerne arbejder sammen med og vil henvise dig til.

Husk altid at medbringe dit pas, kreditkort og rejsesygesikringsbevis, hvis du skal til læges. Tjek eventuelt med din rejseforsikring for at være sikker på, hvad den dækker, hvis uheldet skulle være ude.

Mange turister kommer en tur til lægen fordi de f.eks ikke har drukket nok væske og er blevet dehydreret, fordi de har fået for meget sol eller har fået dårlig mave. Med lidt sund fornuft kan du selv gøre meget for at undgå disse problemer.

Drik altid rigeligt med vand hele dagen igennem. Husk solcremen for solen er enormt stærk! Lig aldrig direkte i solen på stranden (du bliver altså også brun, hvis du ligger i skyggen!) og pas meget på middagssolen.

Drik ikke for meget alkohol på stranden eller i poolen. Spis lidt yoghurt natural om morgenen (det kan ofte hjælpe med at holde maven i orden) og vær lidt forsigtig med at spise salat, hvis du spiser på de små dominikanske restauranter eller “gadekøkkener”.

Hospiten Bávaro:
Carretera Higüey
Punta Cana – 500 meter fra krydset i Verón
Tel: +1 (809) 686 14 14
E-mail: citasbavaro@hospiten.com
Webside: Hospiten Bavaro

Centro Medico Punta Cana:
Avenida España
Bávaro
Tel: +1 (809) 552 1506
Tel: 24-hour emergency +1 (809) 473 7283
E-mail: infocmpc@gruporescue.com
Webside: www.centromedicopuntacana.com

Punta Cana Doctors (privat lægeklinik):

I PUNTA CANA:
Boulevard 1ro de Noviembre
Edificio Las Arenas
Punta Cana Village
Tel: +1 (809) 959 4002
Tel: 24-hour emergency: +1 (809) 959 4002
E-mail: info@puntacanadoctors.com
Webside: www.puntacanadoctors.com

I BAVARO:
Avenida Alemania
Plaza Residencial Buganvilas
local 1L-1
Bavaro
Tel: +1 (809) 552 1412
Tel: 24-hour emergency: +1 (809) 959 4002
E-mail: pcdoctorsbavaro@puntacanadoctors.com
Webside: www.puntacanadoctors.com