Santo Domingo City Tour

Santo Domingo City Tour - Dansk Punta Cana Guide

BESTIL DENNE UDFLUGT

En tur til den Dominikanske Republik er måske ikke komplet uden et besøg i landets hovedstad, Santo Domingo. Byen er på UNESCOs verdensarvsliste og byder på mange historiske og kulturelle seværdigheder.

Turen går fra Punta Cana med bus, og køreturen tager omkring 2 timer og 30 minutter (afhængig af trafikken).

På vej ind til Santo Domingo kører vi forbi Columbus Lighthouse, et kæmpe monument der er bygget som et kors, og hvor Christoffer Columbus efter sigende skulle ligge begravet.

Vi ankommer til den gamle bydel i hovedstaden som også kendes som Zona Colonial. Her uddeles der en audio-guide med høretelefoner, som bruges til rundvisningen. I løbet af de næste par timer får du muligheden for at besøge de vigtigste seværdigheder i den gamle bydel som bl.a. inkluderer: Alcazar de Colón, Las Casas Reales, Pantheon og Katedralen.

Udflugten går tirsdag til lørdag med engelsktalende tour guide.

37602846506_865052456e_o

Den gamle bydel går helt tilbage til starten af 1500-tallet og blev oprettet af Christoffer Columbus’ bror. Santo Domingo var den første rigtige by i den såkaldte “nye verden” efter Columbus’ opdagelse. Mange af seværdighederne (fx katedralen) var “de første” i denne nye verden.

Mange af seværdighederne står stadigvæk flot, og i de seneste par år har bydelen været underlagt et omfattende renoveringsprojekt for at bevare og beskytte de gamle bygninger.

På turen får du også set nogle af de nyere seværdigheder, fx President paladset.

Vi spiser frokost på en lokal restaurant, hvor der serveres  typiske dominikanske retter (buffet). Efter frokosten er der ca. en halv time til at gå på shopping på egen hånd, inden turen igen går tilbage til hotellerne i Punta Cana.

e4755d54610b3b4132076796bf4b6bba

Husk at medbringe følgende på denne udflugt:

  • Behageligt tøj (der dækker skuldre og knæ) og gå-sko
  • En hat eller kasket
  • Vand og/eller snacks til busturen
  • Solcreme
  • Kamera
  • Penge til køb af souvenirs, ekstra drikkevarer til frokost samt drikkepenge

Santo Domingo City Tour - Dansk Punta Cana Guide

Værd at vide:

  • Udflugten går tirsdag til lørdag med engelsktalende tour guide.
  • Hvis du lider af gangbesvær eller er gravid, kan du ikke deltage i denne udflugt.
  • For at komme ind i katedralen må du ikke have bare skuldre og lår. Tag evt. en almindelig T-shirt og et par knæ-lange shorts/nederdel på.
  • Frokosten inkluderer kun 1 drink per person (vand, juice eller sodavand)
  • Børn skal følges med mindst en voksen. Udflugten kan være uegnet for små børn.

Pris per person: USD 95 for voksne / USD 60 for børn fra 3-12 år.

BESTIL DENNE UDFLUGT

Information og priser er vejledende og der tages forbehold for ændringer, som kan forekomme uden varsel.