Saona Island (Paradis Øen)

saona-playa16-copy

BESTIL DENNE UDFLUGT

Saona Island er en ubeskrivelig smuk paradisø i det Caribiske hav (syd for Punta Cana). Øen hører til nationalparken Parque Nacional del Este og er ca. 25 km lang og 5 km bred. Den blev opdaget af Columbus under hans 2. rejse til Caribien i 1494, og han navngav øen til ære for sin ven Michele da Cuneo, der kom fra Savona.

Saona Island er berømt for sine smukke og kridhvide sandstrande, det klare og turkisblå vand. Og så er der et ganske rigt dyreliv med fugle, fisk og søstjerner. Øen er stort set øde (på nær de turister der dagligt besøger den). Der bor kun ca. 300 mennesker i byen Mano Juan, der er den eneste lille by på sydsiden af øen.

På vej til Saona Island

En tur til Saona er en af de heldagsture som rigtig mange danskere er vilde med og synes er en helt uforglemmelig dag. Hvis man er til sol, hav, både og strand så er dette en helt perfekt tur.

Dagen starter tidligt om morgenen, hvor du bliver hentet i en bus på dit hotel. Herefter går turen rundt til et par andre hoteller for at samle andre turister op, inden bussen fortsætter sydpå mod byen Bayahibe (udtales bah-jah-i-be). Køreturen fra Punta Cana tager omkring 45 minutter på den nye motorvej.

I Bayahibe er der mulighed for at benytte et toilet, inden turen går videre med speedbåd ud til Saona Island. Turen med speedbåd går hurtigt og kan være ret hæsblæsende. Sæt dig forrest i båden, hvis du ikke vil hoppe alt for meget op og ned i takt med at båden flyver henover bølgerne.

saona-piscina2-copy

Cirka halvvejs på turen bliver der et kort ophold i den naturlige swimming pool (natural pool), hvor du har mulighed for at nyde en forfriskende dukkert og en kølig Cuba Libre (rom og cola). Der er normalt fyldt med store, orange-røde søstjerner i området som guiderne gerne finder og viser frem…husk at holde dem under vandet, for ellers kan de ikke trække vejret.

Ved ankomsten til Saona Island bliver der givet et par praktiske informationer omkring dagens “program” (AFSLAPNING), mad, drikke, m.m. Og så er det ellers bare at finde et sted i solen eller i skyggen og lægge sig og nyde dagen…

Frokosten serveres som buffet og drikkevarer er også inklusiv. Hvis du gerne vil snorkle, så medbring eget udstyr! Det er ikke altid muligt at låne/leje udstyr på øen.

En dejlig katamaran sejltur hjem fra Saona Island

Husk at medbringe følgende på denne udflugt:

  • Badetøj (tag evt. badetøjet på under dit almindelige tøj)
  • Strandhåndklæde
  • Solbriller og evt. en solhat
  • Solcreme (en miljøvenlig creme der ikke ødelægger koralrevet)
  • Kamera
  • Penge til køb af souvenirs (kontanter)
  • Snorkeludstyr

saona-playa13

Værd at vide:

  • Udflugten kører fra Punta Cana hver mandag, onsdag og fredag
  • Udflugten inkluderer transport t/r, sejltur langs kysten ud til Saona Island med speedbåd og katamaran, stop ved den naturlige swimming pool, frokost og drikkevarer.
  • Redningsveste er inkluderet
  • Børn skal følges med mindst en voksen. Udflugten kan være uegnet for små børn og gravide kvinder.

Priser:
USD 120 for voksne
USD 60 for børn fra 2-12 år
Børn under 2 år kommer gratis med

BESTIL DENNE UDFLUGT

 Information og priser er vejledende og der tages forbehold for ændringer, som kan forekomme uden varsel.