Marinarium – Katamaran + Snorkling

Marinarium er nok en af de bedste katamaran + snorkeling udflugter i Punta Cana. Det er en halvdagstur, hvor du kommer ud og sejle med en stor motor katamaran langs kysten. Du bliver hentet på dit hotel i en bus og transporteret til området Cabeza de Toro (ca. 15 minutter fra Punta Cana lufthavnen).

Efter en velkomstdrink (frugtjuice) og en kort briefing på stranden, går du ombord på katamaranen direkte fra badebroen, som gør det nemt og sikkert. Katamaranen, som er i 2 etager, er stor nok til ca. 80-100 personer, er udstyret med solsenge, og har skyggepladser i underetagen. Fra stranden sejler vi direkte ud til den 40.000 m2 store marine park, hvor du har mulighed for at snorkle og svømme med hajer (nurse sharks – er IKKE farlige for mennesker), rokker og farvestrålende fisk.

Alle, som vil snorkle, deles op i to grupper – begyndere og øvede. Er du begynder eller ikke så god til at svømme og/eller snorkle kommer du direkte ud til hajerne og rokkerne som er hovedattraktionen. Bagefter har du mulighed for at fortsætte med at snorkle henover koralrevet, eller du kan komme tilbage på katamaranen og slappe af i solen.

Gruppen med de øvede starter med at snorkle henover koralrevet, hvorefter de fortsætter hos hajerne og rokkerne. Har du lyst og mod på det, kan du også få lov til at holde en rok i dine arme, mens der tages billeder (det er virkelig en super oplevelse!).

Efter circa 30-45 minutter fortsætter udflugten med en sejltur langs den smukke kyst med åben bar (vand, sodavand, øl og rom), snacks, musik og underholdning.

I bugten ved Barceló Bávaro Beach ressortet, som også kaldes for den “naturlige swimming pool”, stopper vi for igen at hoppe i vandet. Det er et helt unikt sted, hvor vandet er lavt, roligt og dejlig varmt. Der serveres kølige drinks fra den flydende bar, men hvis du hellere bare vil blive på katamaranen, er det også helt i orden.

Efter endnu en lille halv times tid, går turen tilbage langs kysten og tilbage til stranden/udgangspunktet, hvor busserne holder og venter på at bringe alle tilbage til deres hoteller. Inden da er der dog mulighed for at gå i souvenir butikken.

Husk at medbringe følgende på denne udflugt:

  • Badetøj, strandhåndklæde og solcreme (tag evt. badetøjet på inden under dit almindelige tøj)
  • Kamera
  • Penge til køb af souvenirs (kontanter)

Værd at vide:

  • Snacks og drikkevarer er inkluderet under udflugten. Der serveres først alkohol efter snorklingen.
  • Børn fra 2 – 12 år betaler halv pris.
  • Børn under 2 år kommer gratis med hele året.

Pris per person: USD 106 (voksne) / USD 53 (børn fra 2-12 år)

Vil du gerne en tur på Marinarium, så kontakt os via email HER

Information og priser er vejledende og der tages forbehold for ændringer, som kan forekomme uden varsel.

3 thoughts on “Marinarium – Katamaran + Snorkling

  1. Pingback: Børnerabatter på udflugter i Punta Cana | Punta Cana Guide

  2. Hej😊.
    Spændende læsning.
    Jeg har bestilt en rejse til Punta Cana i februar. Mig og mine 4 børn i alderen 6-18 år.
    Jeg har bestolt flybilletter via Condor og hotel via Booking.Com. Vi skal bo på Guesthouse Caribi Punta cana.
    Har i en idé om, hvordan jeg nemmest og billigst kommer fra lufthavnen og til hotellet?.
    Derudover vil mine børn gerne svømme i en grotte, svømme med delfiner, sejle til nærliggende øer, kører på vandscooter, på tur i regnskoven samt dykke. Er dette muligt?.
    Mvh. Camilla Gredal

    • Hej Camilla, det lyder jo herligt altsammen. Nemmeste måde at komme fra lufthavnen til jeres hotel er enten med en taxa eller I kan bestille en minibus hos mig til USD 60 for jer alle 5.
      Mht til udflugter, så er meget af det du nævner muligt. Tag et kig på vores officielle firmahjemmeside http://www.grouppalmera.com, hvor vi har flere udflugter at vælge mellem.

      I kan svømme i en grotte på enten Rancho Macao Terracross eller i Scape Park.

      Svømme med delfiner – se Dolphin Explorer.

      Sejle til nærliggende øer – der er kun Saona Island som er en heldagstur.

      Køre på vandscooter har vi ikke her i Punta Cana, men vi har speedbåde.

      En tur i regnskoven – det tætteste er nok også i Scape Park, da der ikke er så meget regnskov lige her i nærheden.

      Dykning er også muligt – Se Padi Scuba Diving. Har I allerede certifikat? Hvis ikke, er det også muligt at lære at dykke.

      Du er velkommen til at skrive til mig på rh@grouppalmera.com – det er nok lidt nemmere!

      Venlig hilsen,
      Ragnhild🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s