Bavaro Runners Safari

634147940301908000_IMG_0958

BESTIL DENNE UDFLUGT

Bavaro Runners er en af de originale safariudflugter i Punta Cana, som efterfølgende er blevet kopieret af et hav af andre firmaer, der har fået øjnene op for det gode koncept. Det er en heldagsudflugt som både er sjov, spændende og samtidig enormt lærerig, og hvor du får mulighed for virkelig at opleve den dominikanske kultur og livsstil.

Du bliver hentet i en åben safaritruck, hvor der er plads til ca. 25 personer. Hele dagen igennem har du en guide med dig som fortæller om landet, historien, kulturen, m.m., og du har rig mulighed for at stille alle de spørgsmål du vil.

bavaro-runners-guided-tourTuren går fra Punta Cana og ud på landet i den smukke natur og inkluderer følgende:

  • Stop ved en folkeskole hvor guiden fortæller om skolesystemet i landet.
  • Besøg hos en dominikansk familie hvor du ser, hvordan folk typisk bor ude på landet. Her vises der rundt på deres “plantage”, hvor du ser frugtplanter, kaffetræer, kakaotræer og smager på varerne og du får mulighed for at smage på kaffe, kakao og frugter samt købe lidt af deres lokale varer.
  • Besøg på en udendørs restaurant oppe i bjergene hvor der serveres dominikansk frokost buffet med åben bar.
  • Besøg i sukkerrørsmarken hvor du ser hvordan sukkerrrør blev presset i gamle dage i en oksetrukket sukkermølle, og hvordan det foregår i dag med maskiner. Du får også mulighed for at smage på den søde juice.
  • Stop på Macao stranden, hvor du har mulighed for at bade, sole dig og slappe lidt af inden turen går tilbage til hotellet.

De forskellige besøg varer ca. mellem 10 og 30 minutter

634147940012840000_18830075Husk at medbringe følgende på denne udflugt:

  • Fornuftigt tøj og gå-sko
  • Solcreme
  • Kamera
  • Penge til køb af souvenirs (kontanter)
  • Badetøj
  • Strandhåndklæde
  • Evt. skiftetøj (tørt tøj)

dominican-typical-lunch

Værd at vide:

  • Køreturen rundt i landskabet kan bumpe lidt afhængigt af om det har regnet op til udflugtsdagen. Hvis du er gravid eller har problemer med ryggen, så overvej om du kan deltage uden problemer eller spørg inden du booker udflugten
  • Undervejs på udflugten vil du se og møde en del fattige familier og børn. Du er velkommen til at medbringe gaver (fx tøj/sko, legetøj, blyanter, papirsblokke, eller lign.) til dem som kan gives undervejs i samarbejde med guiden
  • Frokost og drikkevarer er inkluderet. Der er også drikkevarer med på trucken
  • Børn skal følges med mindst en voksen. Udflugten kan være uegnet for små børn.

Pris per person: USD 90 for voksne / USD 60 for børn fra 3-12 år.

BESTIL DENNE UDFLUGT

Information og priser er vejledende og der tages forbehold for ændringer, som kan forekomme uden varsel.

Save

2 meninger om “Bavaro Runners Safari

Der er lukket for kommentarer.