Citrus Restaurant and Lounge

Citrus Restaurant and Lounge er klart en af de bedste restauranter i Punta Cana, hvor man får god mad for pengene. Restauranten udsprang af en anden god restaurant (Noah) og ligger i det lille plaza “Playa Turquesa” (ved Los Corales området). Der er både mulighed for at sidde indenfor (i air condition) eller ude på terrassen med udsigt over parkeringspladsen og vejen. Om aftenen, hvis der er godt fyldt, sættes der ofte borde op på fortovet foran restauranten.

Menukortet er stort og må betegnes som “international cuisine” med både steaks, kylling, fisk, pasta, salater og masser af sushi. De laver god mad og tager gerne imod specielle ønsker eller forespørgsler (som fx ekstra karrysovs til kylling i karry) som personalet forsøger at opfylde så godt de nu kan. Servicen er venlig, omend ikke altid så hurtig, og nogle gange kan det ske, at man skal bede om tingene en ekstra gang før de kommer.

Prøv fx deres spinat og oste dip med nachos til forret eller oksekøds-carpaccio og deres tun i citrus sovs med grønsager (helt fantastisk) til hovedret. De laver også fantastisk sushi i alle afskygninger og en super salat med kylling og nacho-strimler.

Prisniveau: $$ – $$$

Se evt. mere fra bloggen HER

Information og priser er vejledende og der tages forbehold for ændringer, som kan forekomme uden varsel.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s