Acentos Bistro

Acentos Bistro, som ligger i Puntacana Village lige overfor lufthavnen, er en lille, hyggelig restaurant der serverer spansk, fransk og middelhavs-inspirerede retter af høj kvalitet. Her er åbent til frokost og aftensmad, og stemningen er altid meget rolig og hyggelig. Der spilles blid baggrundsmusik, og tjenerne er venlige og giver god og professionel service.

Menukortet byder på lidt af hvert – fisk, skaldyr, kød (inkl. lam og Beef Bourguignon som ikke serveres mange steder), pasta, risotto, salater, og desserter.

Kokken er ikke bleg for at tilpasse retterne til kundernes særlige behov, hvis muligheden er der. Prøv fx deres salat med gedeost og karamelliserede valnødder eller rejer i hvidløgs- og chili olie til forret; lam eller tun steak til hovedret. Til dessert kan restaurantes chokolade fondant, som er den bedste vi har smagt i Punta Cana!

Der er både mulighed for at side udendørs på terrassen eller indenfor. Du kan også gå en tur rundt i den hyggelige Puntacana Village, hvor du bl.a. finder National Supermarked, forskellige små butikker samt andre restauranter, der også er et besøg værd (bl.a. den italienske restaurant, Mamma Luisa).

Acentos Bistro har en helt suveræn beliggenhed til eventuelt at kombinere frokost eller aftensmad i forbindelse med hjemrejse. Du kan fx ankomme lidt tidligt til lufthavnen, tjekke din bagage ind og smutte over på restauranten, inden du skal flyve. På denne måde slipper du også for at spise maden ombord på flyet, hvis du er typen der ikke synes at maden som diverse flyselskaber serverer er noget at se frem til.

Prisniveau: $$ – $$$

Vil du gerne spise på Acentos Bistro, så kontakt os via email HER

Klik på billederne for at se dem i et større format

Information og priser er vejledende og der tages forbehold for ændringer, som kan forekomme uden varsel.