Palmera Villas

_nd_7454

I oktober 2014 startede vi Palmera Villas, da vi for første gang begyndte at udleje ferie-villaer til turister, som hellere vil bo i en privat villa end på et mega ressort. Det var egentlig ikke meningen, at vi ville ind på dette “marked” (som vi ikke anede noget om), men vi fik en enestående mulighed som vi idag er meget taknemmelige for.

Vores første villa var Villa Pandora – en kæmpe og meget moderne “Miami-style” villa med 8 soveværelser, 12.5 badeværelser, 2 stuer, 2 køkkener, terasser, balkoner og den smukkeste havudsigt!

For 2 år siden ankom de første gæster til Villa Pandora og sidenhen er det gået støt fremad med at “overtage” flere villaer rundt omkring i området. I dag (november 2016) er vi så heldige og priviligerede at have 23 villaer i vores “villa program”, som vi udlejer til turister på vegne af ejerne.

Villaerne ligger i Punta Cana, Bavaro og Cap Cana. Vi udlejer også en enkelt villa med 9 soveværelser i Cabrera på nordkysten af den Dominikanske Republik samt adskillige villaer i Casa de Campo, et luksusressort ca. 45 min fra Punta Cana.

Vi har i de sidste par år også selv investeret i Palmera Penthouse (en penthouse strandlejlighed med 6 soveværelser) og Lake View Villa (en villa på Cocotal golfbanen med 8 soveværelser) som vi også udlejer til turister.

Vil du vide mere om Palmera Villas, kan du gå til www.palmeravillas.com eller kontakte Anders Bøgebjerg direkte på ab@grouppalmera.com

Save

Save

Save

Save

Save