Når mørket falder på, og danseskoene begynder at røre på sig, kan det være rart at komme en tur i byen og opleve nattelivet i Punta Cana. Der masser af muligheder for en sjov aften uanset om du er i humør til live musik, at hygge på en strandbar, at danse Merengue med de lokale eller prøve lykken på casino. Langt de fleste hoteller har deres eget casino, men der findes også 2 ude i byen (se nederst på denne side).
Mange turister stiller spørgsmålet om det nu også er trygt at bevæge sig uden for ressorten – og især om aftenen/natten. Hertil må svaret være JA. Punta Cana og Bavaro området, hvor de fleste hoteller ligger, er en ganske rolig by, og de folk der bor i byen er generelt meget fredelige.
Dermed skal det ikke siges, at der aldrig sker folk noget, men der kan jo også ske meget en fredag eller lørdag aften i fx København, Odense, Slagelse, eller andre steder i Danmark. Det skader naturligvis ikke, at bruge almidelig sund fornuft og opførsel, når du er ude, så du fx ikke render rundt med penge der stikker ud af lommerne eller drikker dig fra sans og samling og så beslutter dig for at gå hjem…alene eller med fremmede.
Husk altid at medbringe dit ID med billede (de fleste steder skal du være 18 år for at komme ind og købe alkohol), kontanter, kreditkort og en mobiltelefon (hvis du har en med).
Natklubber i Punta Cana:
COCO BONGO:
På Coco Bongo får du et fantastisk underholdende SHOW og en helt unik aften i Punta Cana.
Coco Bongo er den nyeste og mest attraktive natklub i Punta Cana, beliggende i Down Town Punta Cana, som endnu er under opbygning. Dette er ikke en almindelig natklub som man kender fra så mange andre steder. På Coco Bongo får du et fantastisk underholdende SHOW og en helt unik aften i Punta Cana.
Coco Bongo startede i Mexico og ligger i dag både i Cancun, Playa del Carmen … og nu også i Punta Cana. Konceptet er det samme alle tre steder – en natklub med et super show, fed musik og special effects som du aldrig kommer til at glemme. Du kommer til at opleve flyvende akrobater, sæbebobler, balloner, konfetti, kæmpe TV skærme, celebrity imitationer og et mix af 70er, 80er, hip hop og rave musik.
IMAGINE:
Det er Imagine…den største og mest spændende natklub i Punta Cana der ligger i en underjordisk hule.
Forestil dig en natklub der ligger under jorden! Det er Imagine…den største og mest spændende natklub i Punta Cana der ligger i en underjordisk hule.
Udefra ligner Imagine en borg, hvor man går over en gangbro for at komme indenfor. Herfra folder natklubben sig ud i et hulesystem der består af adskillige store og små huler, hyggelige kroge med siddepladser, VIP områder, m.m.
Den lokale DJ spiller en blanding af latinske rytmer i Latin Cave og elektronisk musik i Electro Cave. I Chill Cave er der reserveret VIP pladser/borde, hvor du kan hygge og slappe af til chill out musik. Universe Cave bruges ikke til dagligt men er reserveret til store temafester, koncerter eller private fester. Der er ofte internationale gæste-DJs, temafester, live shows med flammekastere eller andre spændende overraskelser natten igennem på Imagine.
ORO:
ORO Natklubben er desginet efter de hotteste klubber i Las Vegas & Miami. ORO åbnede i 2011 med stor fanfare som den “hotteste nye natklub i Punta Cana”. ORO ligger inde på Hard Rock Hotel & Casino Punta Cana, og du har mulighed for at komme ind, uanset hvilket hotel du bor på.
Natklubben er desginet efter de hotteste klubber i Las Vegas Miami.
Den ca. 1,400 m2 store natklub ligger i 2 etager og er stedet, hvor folk kommer for at se og for at blive set. Stort set hver uge er der specielle events med både de bedste lokale samt internationale DJs.
Eftersom at Hard Rock Hotel i Punta Cana er stedet, hvor en del internationale berømtheder ofte holder ferie, kan du være heldig at dele dansegulv med stjernerne for en aften. Du har mulighed for at reservere et eller flere af natklubbens 37 VIP borde (minimumsforbrug påkrævet for at reservere bord) som er fordelt i natklubbens nederste etage, på mezzaninen eller ved DJen.
Onsdag er Ladies Night på ORO, hvor kvinder inviteres til en aften med god musik og gratis drinks!
Bemærk at du skal være 18 år for at komme ind. Gyldigt ID skal vises ved indgangen. ORO er åben onsdag til lørdag fra kl. 23.00 – 04.00.
Casino i Punta Cana:
AVALON CASINO:
Avalon Casino finder du foran Bavaro Princess hotellet i nærheden af Plaza Bavaro. Det er et af byens største casinoer med både borde (roulette, 3 card poker, Texas Hold ‘Em, Blackjack) samt spillemaskiner og elektronisk roulette. Der er ofte turneringer og lodtrækninger om biler og andre præmier. Minimumsalder for at spille på casino er 18 år.
HARD ROCK CASINO:
På Hard Rock Hotellet ligger de største casino i Punta Cana som er ca. 4500 m2 stort. Det ligger samme sted som ORO natklubben, så du kan evt. kombinere en tur på ORO med en aften på casino. Her finder du 40 borde (poker, blackjack, roulette, m.m.) samt over 400 spillemaskiner. Der er også private borde til VIP spillere samt mulighed for at blive medlem af casinoets spilleklub (Player’s Club). Hard Rock Casino har desuden en stor “sports book” hvor du kan spille på sportskampe. Minimumsalder for at spille på casino er 18 år.