Alle der rejser til/fra den Dominikanske Republik, skal udfylde en elektronisk E-ticket inden ankomsten OG inden afrejsen. Du kan udfylde den elektroniske E-ticket 72 timer inden din rejse, og den er gratis. Du kan vælge at udfylde både ankomst- og afrejsebilletten på en gang via denne hjemmeside: E-TICKET
Den elektroniske E-ticket erstatter de papirformularer som du tidligere har fået udleveret på flyet inden ankomsten. Når du har udfyldt formularen online, modtager du en QR kode, som bekræfter, at du har udfyldt den korrekt.
Du kan enten printe QR koden eller gemme den på din telefon/tablet. Ved ankomsten i lufthavnen på den Dominikanske Republik skal du vise QR koden – og det samme ved hjemrejsen.
Hvis dine rejseinformationer (fx flyinformationer) ændrer sig efter, at du har udfyldt den elektroniske E-ticket, skal du udfylde en ny.
Hvis du har brug for yderligere informationer om hvordan du udfylder den elektroniske E-ticket, kan du se denne VIDEO.