Bachata Rosa Punta Cana

Bachata Rosa

Bachata Rosa restauranten ligger i Blue Mall Punta Cana (ved Punta Cana lufthavnen) og har åbent dagligt til frokost og aftensmad.

Det er den berømte, Dominikanske musiker, Juan Luis Guerra, der står bag denne upscale restaurant, som hurtigt er blevet et IN-sted i Punta Cana. Bachata Rosa må betegnes som en international restaurant, hvor hver ret præsenteres på hver sin unikke og spændende måde.

På menukortet finder du bl.a. indiske forretter, mexicanske tacos, sushi, asiatiske dumplings – men også mere genkendelige retter som salater, burgere, pasta, pizza, fisk og skaldyr og steaks.

Der er borde indenfor, hvis du foretrækker at sidde i aircondition, samt ude på den hyggelige terrasse. Til aftensmad er det nødvendigt at bestille bord – især hvis du vil sidde indenfor. Kom tidligt og start med en lækker cocktail fra den udendørs bar! I weekenden er der ofte live DJ, og senere på aftenen bliver der spillet højt musik, så hvis du vil have en stille og rolig middag, kan det anbefales at komme i hverdagen og gerne lidt tidligt.

BESØG BACHATA ROSA PÅ FACEBOOK

BESØG BACHATA ROSA PÅ INSTAGRAM

BACHATA ROSA MENU (opdateret d. 24/1-2020)