Bachata Rosa Punta Cana

SBG Punta Cana

SBG Punta Cana (tidligere Bachata Rosa) ligger i Blue Mall Punta Cana (ved Punta Cana lufthavnen) og har åbent dagligt til frokost og aftensmad.

Den berømte, Dominikanske musiker, Juan Luis Guerra, stod oprindeligt bag denne upscale restaurant, som hurtigt er blevet et IN-sted i Punta Cana. Bachata Rosa har sidenhen skiftet navn til SBG Punta Cana. Restauranten må betegnes som værende en international restaurant, hvor hver ret præsenteres på hver sin unikke og spændende måde.

På menukortet finder du bl.a. indiske forretter, mexicanske tacos, sushi, asiatiske dumplings – men også mere genkendelige retter som salater, burgere, pasta, pizza, fisk og skaldyr og steaks.

Der er borde indenfor, hvis du foretrækker at sidde i aircondition, samt ude på den hyggelige terrasse. Til aftensmad er det nødvendigt at bestille bord – især hvis du vil sidde indenfor. Kom tidligt og start med en lækker cocktail fra den udendørs bar! I weekenden er der ofte live DJ, og senere på aftenen bliver der spillet højt musik, så hvis du vil have en stille og rolig middag, kan det anbefales at komme i hverdagen og gerne lidt tidligt.