Saona Island er en ubeskrivelig smuk paradisø i det Caribiske hav, der hører til nationalparken Parque Nacional del Este og er ca. 25 km lang og 5 km bred. Den blev opdaget af Columbus under hans 2. rejse til Caribien i 1494, og han navngav øen til ære for sin ven Michele da Cuneo, der kom fra Savona.
Saona Island er berømt for sine smukke og kridhvide sandstrande, det klare og turkisblå vand. Og så er der et ganske rigt dyreliv med fugle, fisk og søstjerner. Øen er stort set øde (på nær de turister der dagligt besøger den). Der bor kun ca. 300 mennesker i byen Mano Juan, der er den eneste lille by på sydsiden af øen.
En tur til Saona er en af de heldagsture som rigtig mange danskere er vilde med og synes er en helt uforglemmelig dag. Hvis man er til sol, hav, både og strand så er dette en helt perfekt tur. Turen starter tidligt om morgenen med en bustur til den lille by Bayahibe. Fra havnen går turen videre med speedbåd ud til øen og undervejs stopper man ved den “naturlige swimmingpool,” hvor der vil være mulighed for at bade i havet.
Der er normalt fyldt med store, orange-røde søstjerner i området som guiderne gerne hjælper med at finde (husk at holde dem under vandet, for ellers kan de ikke trække vejret).
Vi har ca. 3-4 timer på Saona Island til at bade, slappe af under palmerne, danse, gå en tur langs vandet, spise og drikke, m.m. Frokosten serveres som buffet og drikkevarer er også inklusiv. Hvis du gerne vil snorkle, så medbring eget udstyr! Det er ikke altid muligt at låne/leje udstyr på øen.
Turen tilbage fra øen går med katamaran, og hvis du er heldig, kan du både se flyvefisk og delfiner!
HVAD ER INKLUDERET: Transport med afhentning på hoteller i Punta Cana, Cap Cana og Bavaro (transport er muligvis ikke tilgængelig og/eller kan være underlagt et ekstra gebyr fra nogle hoteller), tour guide, kaptajn, m.fl., frokost buffet og drikkevarer på øen.
VARIGHED: Ca. 10 timer inkl. transport. Selve udflugten varer ca. 6-7 timer.
PÅKLÆDNING/MEDBRING: Behageligt tøj, strandsandaler, solbriller, en hat, badetøj og miljøvenlig solcreme (uden oxybenzone), som ikke skader korallerne i havet. Medbring badehåndklæde, kamera og kontante penge (US$) til fotos, souvenirs og drikkepenge.
BØRN: Denne udflugt er ikke egnet til små børn. Børn skal være minimum 2 år for at deltage i udflugten. Alle børn skal ledsages af en voksen (18+ år).
PRISER:
Voksne: US$ 120
Børn (2-12 år): US$ 60
BESTIL DENNE UDFLUGT: Udfyld formularen eller send os en email på info@grouppalmera.com
Når vi modtager din email, kontakter vi dig for at bekræfte din bestilling og sender dig info vedr. betaling, afbestilling, m.m. Din bestilling er ikke bekræftet, før du modtager besked fra os.