Hvad eksporterer den Dominikanske Republik?

Hvad eksporterer den Dominikanske Republik - www.danskpuntacanaguide.com

Den Dominikanske Republik er et af Caribbeans mest populære turistdestination. Det er vist gået op for de fleste… men udover turismen, strandene, golfbanerne, udflugterne, osv., hvad arbejder folk med og tjener penge på, hvis de ikke arbejder i turistbranchen?

Før turismen virkelig fik fat i den dominikanske økonomi og blev hoveddrivkraften, så var det landbruget og eksporten af varer, som var det største led i landets økonomi – og det er det forholdsvist stadigvæk i dag. Servicebranchen (herunder turismen) udgør ca. 60% af den dominikanske økonomi, mens landbrug samt industri udgør ca. 40%. De typiske varer der produceres og eksporteres inkluderer bl.a. kakao, tobak, sukker, kaffe, guld, bananer, osv.

Top-10 varer der eksporteres fra den Dominikanske Republik er (tal fra 2016):

  1. Ædelsten og ædle metaller (USD 1,9 milliarder)
  2. Optisk, teknisk og medicinsk udstyr (USD 1,4 milliarder)
  3. Tobak og tobaksvarer (USD 753,8 millioner)
  4. Elektriske maskiner og udstyr (USD 7,4 millioner)
  5. Frugter og nødder (USD 555,1 millioner)
  6. Strikket og hæklet tøj (USD 541,7 millioner)
  7. Fodtøj (USD 417,9 millioner)
  8. Tøj/beklædning og tilbehør, ikke strikket/hæklet (USD 313,9 millioner)
  9. Kakao (USD 302,3 millioner)
  10. Farmaceutiske produkter (USD 286 millioner)

Varerne går hovedsaligt til USA og Canada, Europa og Asien. USA er det land, der importerer flest varer fra den Dominikanske Republik. Det er typisk varer som: Medicinske instrumenter (20%), cigarer (13%), smykker (8-9%), strømafbrydere og paneler (8-9%), fodtøj (6%), bomuldstøj (4-5%), medicin og farmaceutiske produkter (2%).

Fødevarer eksporteres i høj grad også til USA. I 2016 købte USA dominikanske fødevarer for ca. USD 417 millioner, heriblandt sukker (USD 92 millioner), kakaobønner (USD 52 millioner), grønsager (USD 49 millioner), sukker/sødestoffer (USD 36 millioner), frugt & grønsager (USD 32 millioner).

Canada importerede i 2016 varer for ca. USD 770 millioner fra den Dominikanske Republik, bl.a. guld.

I Europa er det lande som Schweiz, Holland, England, Tyskland og Spanien, der køber flest dominikanske varer. Det er typisk varer som kakao, bananer og likør.

Indien er den 5. største importør af dominikanske varer. I 2016 blev der eksporteret for ca. 592 millioner USD til Indien i form af varer som guld, ferrolegeringer og kakaobønner.

En del varer går naturligvis også lige over grænsen til nabolandet, Haiti, der importerer varer som bl.a. fødevarer (ris, stegeolie, hvede, sukker, mælk, kylling, m.m.) og råmaterialer som bomuldsstoffer, olie og benzin.

Den Dominikanske Republik eksporterede i 2016 for ca. USD 9,9 milliarder og for ca. USD 10,3 milliarder i 2017….og det forventes kun at gå bedre i 2018.

Kilder:

https://ustr.gov/countries-regions/americas/dominican-republic
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/dr.html
http://www.worldstopexports.com/dominican-republics-top-10-exports/

https://www.icontainers.com/us/2018/02/20/what-does-the-dominican-republic-export/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s