Tag på opdagelse i Cap Cana

Måske har du allerede hørt om Cap Cana eller besøgt dette kæmpe ressort i Punta Cana?

Cap Cana ligger kun ca. 10 minutter fra Punta Cana lufthavnen og er et af de mest eksklusive områder i byen. Området er enormt! Det er på størrelse med Manhattan øen i New York, men det er langtfra alt der er udviklet, så store dele er stadig ”øde” og urørte.

Da Cap Cana blev oprettet i 2001 var det med stor fanfare og masser af gå-på mod. Det skulle være det største, det bedste, det mest fashionable, osv. Der blev lovet guld og grønne skove, solgt masser af lejligheder, byggegrunde, huse, m.m., og det hele så ud til at blive en lys og indbringende fremtid.

Så kom krisen og satte sit præg på udviklingen, der desværre gik i stå…som så mange andre steder i verden. Tingene stod stille i længere tid, og det var ikke længere sikkert at vide, hvad der skulle ske med Cap Cana.

De sidste par år er der dog sket noget igen med Cap Cana. Tingene er så småt begyndt at røre på sig, og der er igen fremgang i byggeriet, i køb og salg af ejendomme. Der er åbnet nye restauranter og hoteller…der er liv derude igen. Og det er rart at se.

Cap Cana har noget af det mest smukke og alsidige landskab, man kan finde i hele Punta Cana området og har bl.a. også en af de bedste strande i Caribien – Juanillo Beach.

Der er en stor marina med omkring 130 bådepladser og plads til luksus yachts på op til 150 fod. Her findes nogle af de fineste fiskebåde i området og Cap Cana er hvert år vært for adskillige internationale fisketurneringer. I marinaen ligger også en af byens bedste restauranter – Acqua Mare der tilbyder gratis transport fra de fleste hoteller i Punta Cana.

Cap Canas strande er i absolut verdensklasse! Juanillo Beach og Api Beach er begge åbne for offentligheden – man skal dog registreres som gæst i Cap Canas velkomstkontor, inden man kan komme ind i ressorten.

På Juanillo Beach er der et par restauranter som også fungerer som Beach Club med solstole, m.m. Api Beach har også en fin restaurant og områder på stranden, hvor man kan ligge. Derudover findes der i Cap Cana den mest eksklusive strand, Caletón Beach Club. Denne private strand er dog kun for gæster der bor på luksushotellet Eden Roc at Cap Cana.

Hvis du spiller golf, så skal du vide, at i Cap Cana ligger Caribiens bedste golfbane – Punta Espada! Det er en Jack Nicklaus Signature golfbane, der ligger direkte ud til det fantastiske caribiske hav! 18 huller har havudsigt, og 9 huller spiller direkte langs havet – så bliver det vist ikke meget bedre… Punta Espada er flere gange blevet kåret som den bedste golfbane i hele Caribien & Mexico af det amerikanske Golfweek Magazine.

Cap Canas natur er rig på smukke oplevelser der inkluderer masser af alsidig flora & fauna, tropiske skove, stier og underjordiske huler. Du kan også opleve El Hoyo Azul (det blå hul), som er en unik lagune, der ligger gemt dybt inde i junglen. Hvis du tager en svømmetur i dette krystalklare og forfriskende blå vand, vil du med garanti føle dig som en nyfødt! Det er helt klart en super oplevelse.

Som noget nyt har Cap Cana for nyligt oprettet et stort ridesportscenter med 250 stalde. Her tilbydes ride undervisning for børn og voksne, og der vil i fremtiden jævnligt blive afholdt polo events samt internationale polo turneringer.

Der er masser af muligheder i Cap Cana for at tilbringe en anderledes dag med gode og interessante oplevelser!

God fornøjelse!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s