Frokost med udsigt på La Mona

IMG_8807

La Mona Restaurant, Cap Cana

Har du hørt om eller besøgt La Mona restauranten i Punta Cana? Vi havde kun for nyligt hørt om stedet, og i søndags gik turen så derud… WOW, SIKKE ET STED!!!

Der er så enormt smukt, at det næsten ikke er til at holde ud…næsten.

IMG_8787

Frokost på La Mona med udsigt over Juanillo Beach

Restauranten ligger på Juanillo Beach, der regnes som værende en af de allerbedste i Punta Cana. For at komme derud, skal man køre til Cap Cana Ressorten, der ligger ved siden af lufthavnen. Der er adgang for alle, men det er muligt, at man skal registreres som gæst, inden man kan komme gennem porten.

Når man først er inde i Cap Cana, er det forholdsvist nemt at finde vej. Der går en hovedvej gennem hele Cap Cana med skilte hele vejen, der viser vej. Kør efter Juanillo Beach eller Sanctuary Cap Cana hotellet, der ligger lige ved siden af restauranten.

På La Mona sidder man på en åben terasse med den fineste udsigt over stranden og havet. En del af terassen er overdækket, men ellers er det en god ide at tage masser af solcreme på og have en hat med, for der er ikke meget skygge – og solen er meget skarp.

Restauranten har et rimelig stort menukort, og man kan både få seafood, fisk, sushi, pizza, burger, osv. Om søndagen serverer de også bubbly brunch, hvor damerne får gratis mimosa! Lækkert, lækkert…! Jeg fik 2 mimosa men kunne godt have fået flere, hvis jeg havde haft lyst til det.

IMG_8772

Lækre, friske juicer på La Mona Restaurant i Cap Cana

Servicen er venlig og rimelig hurtig. Til frokosten fik Anders nachos med oksekød og jeg fik kebab med kylling/oksekød, pitabrød og humus. Det hele smagte rigtig godt – der manglede bare lidt mere oksekød til nachos’ne! Vi fik også et par lækre, friske juicer  – passionsfrugt og ananas…og en flaske vand. Regningen blev ca. USD 55, inkl. 10% drikkepenge udover de 10% som allerede var på regningen.

Version 2

Nachos med oksekød på La Mona Restaurant i Cap Cana

Næste gang tager vi helt sikkert badetøj, osv. med, så vi kan nyde stranden og tage en badetur i det mest fantastiske havvand! La Mona har også åbent om aftenen, hvis man hellere vil derud og spise en romantisk middag under stjernehimlen.

Version 2

Juanillo Beach, Cap Cana

IMG_8808

La Mona Beach Club, Cap Cana

Besøg La Monas Facebook side for yderligere information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s