Må du tage mad med til Punta Cana?

IMG_7523

Vi fik for nyligt en email fra en dansk kvinde, der skulle til kobberbryllup på den Dominikanske Republik og i denne forbindelse spurgte, om hun måtte tage kransekage med til Punta Cana.

Vi har også oplevet at amerikanske turister har spurgt os, om man må have mad med til Punta Cana, så det er vist ikke et helt ualmindeligt spørgsmål.

Men hvad må man egentlig have med i kufferten, når det kommer til madvarer, som man bare ikke kan undvære på ferien…og er det i det hele taget nødvendigt at slæbe rugbrød med hjemmefra?

Lige med hensyn til rugbrødet, så kan du godt lade det ligge derhjemme, for det er muligt at købe rugbrød i supermarkedet her i Punta Cana.

Ifølge kvinden med kransekagen, så var det ikke muligt at finde information på nettet, men vores søgning gav da lidt pote, så det vil vi naturligvis dele her…

Som privatperson over 16 år må man medbringe (importere) følgende til den Dominikanske Republik:

  • 200 cigaretter
  • 1 æske cigarer (det nøjagtige antal opgives ikke)
  • 2 liter alkohol i uåbnet flaske
  • 2 flasker parfume i åbnede flasker

Du må ikke medbringe (importere) følgende:

  • Bil-, motor- eller andre maskindele
  • Narkotika
  • Våben, ammunition eller andet eksplosivt materiale
  • Pornografi
  • Fugle eller dyreprodukter
  • Kød og mælkeprodukter
  • Statuer, malerier eller andre værdifulde genstande der er mere end 100 år gamle med mindre du har en særlig tilladelse

Fra hjemmesiden https://dominican-republic.visahq.com/customs/

Ifølge denne hjemmeside er det også forbudt at medbringe (importere) friske grønsager, frugter, planter og lignende.

Så det burde ikke være noget problem at tage kransekage med til den Dominikanske Republik.

Næste gode spørgsmål er så, om kransekagen rent faktisk kommer med ind i landet. Hvis man nu bliver stoppet i lufthavnen og en eller anden sulten lufthavnsansat skal se indholdet af ens kuffert og i denne forbindelse får øje på kagen…

Man kan jo aldrig vide.

Hvis du selv vil dobbelttjekke, hvad du må medbringe, så kan du fx kontakte det dominikanske konsulat i København: Screen Shot 2016-02-20 at 3.54.26 PM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s