Søndagstur til Macao Beach

IMG_8230

I morges tog jeg en lille søndagstur til Macao Beach, som ligger ca. 15-20 km nord for Bavaro. Det er så  lang tid siden jeg sidst har været der, så jeg var virkelig spændt på at se, hvordan der så ud nu. Jeg ved, at der i de sidste par år er sket en del og bl.a. dukket en del nye “forretninger” op og sidst hørte jeg, at der skulle bygges et stort hotel der!

Macao er den eneste strand i hele Punta Cana området, hvor der ikke er hoteller, så tanken om at der muligvis kommer til at ligge et mega-ressort på dette fredelige sted, er noget der skaber oprør i lokalbefolkningen.

Jeg tog afsted hjemmefra lidt over 7 i morges og var allerede fremme ca. 15 min senere. Det er nemt at finde vej – bare nordpå og ligeud af den “nye” motorvej. Macao Beach ligger i retning af Uvero Alto og Miches, så man skal køre efter skiltene der viser vej til disse to steder. Det varer nemlig lidt inden man møder et skilt, hvor der står MACAO på – første skilt så jeg først omkring Hard Rock hotellet.

IMG_8231

Når man drejer af motorvejen, kommer man ind på en lille vej der fører gennem en lille landsby – der er en del høje og skarpe forhøjninger (speed bumps) på vejen, samt folk der går og børn der evt. løber, så det er en god ide at køre lidt stille og roligt.

På et tidspunkt blev jeg egentlig i tvivl om jeg var kørt forkert…og så lige pludselig var den der! Macao Beach i al sin pragthed og en fantastisk udsigt fra bakken lige inden, man kører ned og kommer til selve stranden.

IMG_8298

Klokken var omkring 7:30 og stranden var øde borstet fra et par surfer gutter og en hund, som kom hen og snusede lidt til mig men ellers var ret fredelig.

Sikke en strand! Det er virkelig en af de smukkeste strande i området og som meget få turister nok oplever. Det eneste negative ved stranden er måske, at havet ofte er så hårdt her og bølgerne så store, at det er svært at bade. Der kan også være en del understrøm, så man skal virkelig passe på.

Surferne holder til i den ene (venstre) side af stranden, hvor havet er aktivt og bølgerne store. Der er en del surf-skoler som fx Macao Suft Camp, der både tilbyder undervisning og leje af udstyr.

IMG_8236

Hvis man kan lide øde natur, og at gå en tur langs stranden og føle sig som den eneste i verden, er dette den fortrukne side. Her kan man også sidde og meditere lidt til lyden af havet og bølgerne, der brager i land. Man skal ikke svømme i denne side af stranden! Havet er for hårdt, og der er muligvis ikke nogen der kan hjælpe, hvis der sker noget. Surferne ved (forhåbeltlig), hvad de laver, de kender havet, og der er hele tiden nogen inde på stranden, der holder øje.

IMG_8273

Den anden (højre) side af Macao Beach er helt anderledes. Havet er mere stille, så her er bedre forhold til at bade, der er livreddertårne og skilte, der advarer mod farlige understrømme…og naturligvis er der et helt andet liv her.

Ved 8:30-tiden havde folk travlt med at stille liggestole og hejse parasoller, mens andre gik og fejede blade væk fra sandet. Lidt længere henne stod andre og stillede boder op med de sædvanlige turist souvenirs.

IMG_8277

Der er en del små restauranter omme bagved palmerne og træerne, hvor man kan sidde med fødderne i sandet og nyde en rigtig lokal frokost. Da jeg kom gående forbi, spurgte en dame mig, om jeg ville reservere en liggestol for dagen. Jeg havde ikke planlagt at blive på stranden, men spurgte hende alligevel, hvor meget det kostede. Det var gratis – nok med tanken om, at man så skulle spise fra den tilhørende restaurant, som hun bagefter henviste til.

En frokost med fisk og “tostones” (stegte plantaner) kostede 450 Pesos, sagde hun (ca. 68 kroner), hvilket forekom mig at være en smule dyrt. Når man så får lidt at drikke oveni og regner med drikkpenge, kommer man hurtigt op på ca. 100 kroner…eller mere. Det kan man spise for på en god restaurant i byen.

IMG_8276

Men charmen og hyggen ved at sidde på en strandrestaurant med en vidunderlig udsigt har naturligvis også sin pris. Og det er da noget, der skal prøves en eller anden dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s