Åbningsfest på Pearl Beach Club

IMG_6711

I lørdags var vi inviteret til den store åbningsfest på Pearl Beach Club Punta Cana. Der havde være meget snak om festen op til selve dagen, så vi så meget frem til eventen.

Vi ankom (i fint tøj) ved 18-tiden og viste vores invitation til de smukke model-lignende kvinder i døren, som tog imod os og viste os indenfor.

Vi fik straks et glas Moët & Chandon Ice (personlig er jeg ikke fan!) og fik taget billede af en fotograf, inden vi gik videre “ind” i beach klubben, som er et stort, åbent område under åben himmel.

IMG_7257

Anders med de smukke kvinder på Pearl Beach Club Punta Cana

Der var pyntet så flot op (alt i hvidt og turkis blåt), og der var allerede en del mennesker og kø i baren. Et par enkelte tjenere gik rundt med store fade og serverede frugt på små spyd.

Vi mødte folk vi kendte fra lokalområdet og så en hel del andre, vi aldrig havde set – formodentlig var der kommet en del fra hovedstadens jetset.

I løbet af de første par timer var der underholdning på den store scene. Der blev holdt taler fra folkene bag hele Pearl Beach Club, og der blev også holdt et øjebliks stilhed for de mange ofre i Paris…

Ved 20-tiden blev der stillet kæmpe fade op med sushi og forskellige oste, og tjenerne begyndte endnu engang at cirkulere med lækkerier og forskellige hors d’oeuvres.

IMG_7246

Ved 21-tiden begyndte det at dryppe ned fra himlen, og få minutter derefter STYRTEDE regnen ned!!!!! Alle løb op i restauranten – under halvtaget. Regnen fortsatte, og det begyndte at lyne og tordne. Efter et stykke tid (måske 15 minutter) holdt det så småt op, men ALT var jo blevet gennemblødt.

Vi besluttede os for at køre hjem…og var hjemme allerede lidt efter 21.30-tiden. Vi fik senere at vide, at festen var lukket og slukket ved 23-tiden, så desværre blev det ikke den helt STORE aften med fest til langt ud på natten som nogen nok havde håbet på.

Uanset vejret, så var det stadig en fin aften, og Pearl Beach Club er klart et besøg værd. Der findes simpelthen ikke andre steder som dette i Punta Cana.

IMG_7258

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s