9 ting du glemmer, når du bor på hotel

Der kan være utallige ting, du skal huske, inden du tager på ferie i udlandet – nogle husker du og andre glemmer du naturligvis.

Når du først er kommet frem på dit hotel handler det jo så bare om at slappe af, koble af og nyde livet. Alligevel er der nok ting, som du glemmer eller bare ikke tænker over…

1. Du glemmer at give drikkepenge til piccoloen, som bærer din bagage for dig op på værelset. De er der jo, får deres løn, osv., men modtager gerne og forventer oftest at få en lille ekstra skilling for deres service. Som udgangspunkt kan du fx give USD 1 per kuffert som piccoloen transporterer for dig ved ankomsten, og når du skal hjem.

 

2. Du glemmer at lægge drikkepenge til rengøringsdamen første dag du er på hotellet. De fleste lægger gerne drikkepenge på deres sidste dag, men det er faktisk bedre at lægge lidt allerede første dag. Afhængig af hvor meget du planlægger at give, kan du jo lægge lidt den første dag, og lidt midt under dit ophold og resten på din sidste dag. Jeg glemte engang at lægge drikkepenge den første dag, og dagen efter ”glemte” rengøringsdamen at sætte ny shampoo og sæbe på mit badeværelse.

 

3. Du formoder, at du kan tjekke ind og få dit værelse, uanset hvornår du ankommer til hotellet. Du kan faktisk tjekke ind uanset tidspunkt og stille din bagage i receptionen eller tilstødende bagagerum. Eftersom den officielle check-in tid er kl. 15 (i hvert fald på hotellerne i Punta Cana), kan du som regel ikke få dit værelse før dette tidspunkt. Hvis du ankommer tidligere, er det en god ide at pakke lidt skiftetøj eller badetøj i håndbagagen.

 

4. Du lader alle dine ting ligge fremme på værelset – også ting, hvor der står dit fulde navn og adresse, dine værdier, din computer/iPad, osv. Som udgangspunkt skal du tage det roligt og stole på, at alle dine ting er i sikkerhed på dit hotelværelse, men HUSK dog på, at der faktisk kommer et fremmed menneske (rengøringsdamen) ind hver dag og tilbringer tid på dit værelse, mens du er væk. Rengøringsdamen gør selvfølgelig rent, men det er også meget muligt at han/hun lige giver sig tid til at snuse rundt i dine ting! Se fx denne video som ligger på Youtube!!! – Brug pengeskabet!

 

5. Du tager i motionscenteret tidligt om morgenen…og regner med at have det hele for dig selv. Det kan måske godt lade sig gøre, men et endnu bedre tidspunkt at få din daglige workout er nok om eftermiddagen, mens alle andre ligger på stranden eller ved poolen.

 

6. Du hænger ”do not disturb” skiltet på døren…og glemmer at fjerne det, når du forlader værelset. Ja, så bliver der jo selvfølgelig ikke gjort rent.

 

7. Du går super tidligt ned til poolen, lægger dit håndklæde på en solstol og kommer tilbage senere. Jamen, så har du jo en solstol reserveret, til når du engang kommer tilbage. Det må man faktisk ikke, og det er ærlig talt vildt irriterende!

 

8. Du regner med at kunne tjekke ud når-som-helst, på din afrejsedag. Ligesom der er en officiel check-in tid, så er der også en officiel check out tid – kl. 12. Du kan godt få lov til at tjekke ud senere, hvis dit fly først går om aftenen, men så skal du betale for det. Henvend dig i receptionen på din hjemrejsedag, og spørg om du kan beholde værelset. Nogle hoteller har også omklædningsrum med bruser, så du kan få et bad sidst på dagen, hvis du ikke kan beholde dit værelse til efter kl. 12.

 

9. Du stoler udelukkende på hotellets ”wake up call”, når du skal tidligt op. Det plejer at fungere fint, men der kan jo ske fejl både med teknologien og med de mennesker, der styrer den. Så stil for en sikkerheds skyld også dit eget vækkeur.

Hvis du kan kommer i tanke om andre ting, man glemmer, så skriv gerne en kommentar nedenunder – tak!

Inspireret af artiklen ”The 16 Worst Decisions You Can Make at a Hotel”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s