7 ting du skal kigge efter, når du køber solcreme

start_sun

Der findes utrolig mange forskellige slags solcremer på markedet. Et besøg i Matas eller i supermarkedet giver dig næsten utallige valgmuligheder, så det kan være svært at vide, hvor man skal starte, eller hvad man skal kigge efter.

Der er jo som udgangspunkt solcreme af forskellige mærker samt solfaktor men også vandfaste, cremer til børn, allergivenlige, uden parfume, UVA og UVB beskyttelse, til sensitiv hud/hypoallergen, dermatologisk testet og cremer med alle mulige andre mærker.

Der er stor chance for total forvirring!

Forbrugerrådet Tænk udgav på deres hjemmeside i juni 2015 en liste med ”12 ting, du skal se efter på din solcreme”… jeg har slået nogle af dem sammen til en liste med 7 ting:

  1. Uden parfume – til sensitiv hud/hypoallergen – dermatologisk testet:

Har du følsom hud? Er du allergisk overfor parfume? Eller vil du bare gerne undgå at bruge for meget parfume og udvikle allergi, så kan du vælge denne solcreme. Solcremer uden parfume bør som udgangspunkt ikke indeholde parfume – hverken naturlige eller syntetiske.

Solcreme til sensitiv hud eller cremer der er dermatologisk testet kan være lidt ”tricky”, da der ifølge Tænk ikke er nogen klare krav til disse produkter.

Hvis du vil være mere sikker på at få en hudvenlig solcreme, skal du kigge efter Astma-Allergi mærker som fx den blå krans eller svanemærket.

  1. SPF … Sun Protection Factor:

Du bør vælge solfaktor afhængig af hvilken slags hud du render rundt med. SPF tallet angiver, hvor meget solcremen beskytter mod de farlige UVB stråler, der skader huden og gør, at du fx bliver forbrændt. Ifølge Tænk, så anbefaler Kræftens Bekæmpelse at man bruger mindst faktor 15.

Hvis du fx skal til Punta Cana henover vinteren (hvor de fleste danskere holder ferie her), og du spørger mig, så vil jeg altid anbefale danskere at bruge faktor 50! Lys, bleg vinterhud, der ikke har set solen i lang tid, som pludselig møder 30+ grader, stærk sol, vind, m.m giver en rigtig høj chance for at blive solskoldet…og det er absolut ikke sjovt!

  1. Vandfast:

Hvis du bruger en solcreme, der er vandfast, betyder det ikke, at du bare kan hoppe i vandet og tilbringe hele dagen i solen og kun smøre dig ind 1 enkelt gang. Kravet til vandfast solcreme er at 50% beskyttelsen skal være tilbage efter, du har været i vandet. Så du bør altså stadig smøre dig ind efter svømmeturen…og i løbet af dagen.

  1. Holdbarhed:

Tjek lige holdbarhedsdatoen på din solcreme, hvis du har tænkt dig at bruge en gammel creme du har liggende! Solcreme der er åbnet kan holde sig i ca. 1 år, mens en uåbnet solcreme kan holde sig i ca. 3 år.

Hvis din solcreme er for gammel, dur den ikke.

  1. Solcreme til børn:

Der er ingen forskel på solcreme til børn modsvarende almindelig solcreme.

  1. Mængde:

Vidste du, at en solcreme med 200ml kun er nok til at smøre en voksenkrop ind 5 gange? Ok, det kommer også an på, hvor stor denne krop er, men den anbefalede mængde solcreme, du skal bruge er ca. 40 ml, hvilket svarer til en god håndfuld. Hvis du bruger mindre, opnår du ikke den angivne SPF.

  1. UVA og UVB

Langt de fleste solcremer beskytter mod både UVA og UVB stråler som er de farlige stråler, der kan give dig solskoldninger og forårsage hudkræft.

* * * * *

Selvom du har solcreme på er det dog altid en god ide at opholde dig i skyggen og undgå middagssolen.

Se hele listen fra Forbrugerrådet Tænk HER

One thought on “7 ting du skal kigge efter, når du køber solcreme

  1. Hej. Tak for alle de gode råd angående solcreme, og hvad man ellers skal være opmærksom på. Dejligt at få gode råd af én som har kendskab til såvel Sol som Creme Tak for det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s