En oplevelse for alle sanser – Six Senses Spa i Punta Cana

Six Senses Spa i Punta Cana

At gå i spa er meget almindeligt her i Punta Cana. Langt de fleste hoteller (hvis ikke alle hoteller) har en spa, der tilbyder forskellige former for massage, ansigtsbehandling, m.m.

Hvis man dog virkelig skal forkæle sig selv en dag, skal man uden tvivl tage i Six Senses Spa, der ligger i klubhuset på La Cana golfbanen. Her findes et lille stykke af himlen.

Man mærker det straks, når man træder indenfor. Stilheden og roen er ubeskrivelig og temperaturen falder lige et par grader, så det føles rigtig behageligt derinde. Man fornemmer at her forsvinder al stress og jag og alle dagligdagens problemer…som dug for solen.

De ansatte er ekstremt venlige. De taler sagte og bevæger sig stille og roligt omkring, mens de smiler og viser dig, hvor du skal gå hen.

Der er meget at vælge mellem i Six Senses Spa – alt fra enkelte massager til pakker med flere forskellige ”behandlinger”, der varer helt op til 6 timer og 50 minutter! Det kan godt være, at det lyder voldsomt at skulle være i spa i 6-7 timer, men det kan sagtens lade sig gøre…ganske nemt endda. Og så er det himmelsk!

Six Senses Spa tilbyder endda også yoga undervisning (hold- eller privatundervisning) samt wellness programmer, der varer i 3, 5 og 7 dage.

Deres helt almindelige massage er en Six Senses Signature Massage, der varer 50 minutter og enten fokuserer på detox (at få alle giftstofferne ud af kroppen) eller på at forny energien i kroppen.

Deres vildeste spa pakke hedder Senses of Nature og varer 6 timer og 50 minutter. Den indeholder …

  • Aroma fodbad og bad med blomsterblade
  • Exfoliering med ris korn (så alle de døde hudceller fjernes)
  • Body wrap med tropiske frugter (kroppen smøres ind i en creme baseret på tropiske/økologiske frugter og pakkes ind så huden bliver dejlig blød)
  • Tropisk ansigtsbehandling
  • Deep tissue massage (massage der virkelig går i dybden)
  • Hovedbundsmassage
  • Fod- og håndmassage

Derudover er der også inkluderet en let frokost med mousserende vin ude på terrassen, der har udsigt over stranden og det Caribiske hav!

… ja, så kan man jo passende læne sig tilbage i stolen og dagdrømme lidt om det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s