Tag på tøsetur til Punta Cana (del 2)

Tag på tøsetur til Punta Cana

Når I skal i gang med at planlægge tøseturen til Punta Cana, er der mange ting som må overvejes (måske har vi ikke engang tænkt på dem alle sammen).

Hvis I allerede har besluttet jer for, om I selv vil gøre alt arbejdet og sammensætte rejsen på egen hånd eller om I vil have hjælp fra et rejsebureau, samt besluttet jer for et budget og hvornår I vil rejse, kan I overveje følgende 3 ting:

1. Start jeres planlægning i så god tid som muligt. Jo tidligere ude I er, desto større chance kan der være for at få rigtig gode tilbud. De fleste hoteller i Punta Cana tilbyder ”Early Booking Bonus”, dvs. en rabat for at booke tidligt (typisk mere end 3 måneder i forvejen) som kan være helt op til 30-35%. De fleste tilbyder dog omkring 15-20% rabat. Hvis I ikke kan være ude i god tid, kan I godt være heldige at finde et ”last minute” tilbud med store rabatter, men i langt de fleste tilfælde vil I være bedre tjent med at booke tidligt.

2. Beslut jer for hvor I vil bo og om I vil dele værelse to-og-to eller om I vil bo på enkeltværelser. Punta Cana er berømt for sine mange, store all-inklusive hoteller (ressorter), som ofte har flere tusind værelser. Hvis dette lyder alt for uoverskueligt for jer, så kan det være I skal bo på et mindre ”boutique hotel”. Der er kun et par enkelte af disse hoteller i Punta Cana og de er ret dyre i forhold til all-inklusive hotellerne, så der skal være masser af plads i budgettet. Et sidste alternativ kan være at vælge en privat villa eller lejlighed (afhængig af hvor mange I rejser sammen), som ofte kan være et godt alternativ hvad pengene angår. De fleste villaer har desuden de samme services som på hotellerne (fx kok og rengøring), så I ikke selv skal lave mad, m.m. og bare kan slappe af.

Tank op med dejlig energi på tøseturen til Punta Cana

3. Sammensæt et (fleksibelt) rejseprogram med de aktiviteter I gerne vil lave på ferien. Selvom I som veninder sikkert deler mange af de samme interesser, betyder det ikke nødvendigvis, at I gerne vil lave det samme 24 timer i døgnet på jeres ferie. Der skal naturligvis være masser af tid i programmet til bare at slappe af på stranden og/eller ved poolen, men I kan også planlægge forskellige obligatoriske samt valgfrie aktiviteter. Heldigvis er der et hav af halvdags og heldags aktiviteter at vælge imellem i Punta Cana som fx spa, snorkling, katamaran, helikopter, kulturelle safari ture, golf, m.m. Vælg nogle obligatoriske aktiviteter, som ikke kræver de store færdigheder, så alle kan være med og have det sjovt.

Fortsættes næste gang med endnu 3 gode tip til planlægningen af jeres tøsetur til Punta Cana…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s