Børnerabatter på udflugter i Punta Cana

Marinarium - katamaran og snorkling udflugt i Punta Cana

Marinarium – katamaran og snorkling udflugt i Punta Cana

Har du planer om at rejse en tur til Punta Cana henover sommeren eller til efteråret, så kan du med fordel udnytte de forskellige børnerabatter der findes på udflugter i området.

For eksempel tilbyder Marinarium – Marine Park & Aquarium, som er en af de bedste katamaranudflugter med snorkling, at 1 barn fra 2 til 12 år kan komme gratis på udflugten med 2 betalende voksne. Det svarer til en rabat på USD 50.

Tilbuddet er gyldigt fra d. 1. maj til d. 31. oktober, 2014, og kun hvis du bor på et af hotellerne i Punta Cana / Bávaro / Uvero Alto og Bayahibe.

Marinarium udflugten går dagligt, enten om morgenen eller om eftermiddagen, og er en halvdagsudflugt (ca. 4 timer), hvor du kommer ud og sejle på en stor motor katamaran samt ud og snorkle i deres 40.000 m2 store marina park med fisk, hajer og rokker.

Inden du måske falder helt ned af stolen over hajerne, skal det lige siges, at det er ”nurse sharks”, som IKKE er farlige for mennesker. Disse hajer ligner egentlig bare en stor suge malle og opholder sig stort set kun på havbunden, hvor de spiser muslinger, fisk, rejer og blæksprutter. De kan dog godt blive ret store (op til 4 meter), så det er noget af en særlig oplevelse at se dem på så tæt hold.

Nurse sharks i Punta Cana

Nurse sharks i Punta Cana

Udflugten starter med lidt generel info omkring, hvad der skal ske, forholdsregler, m.m. Derefter snorkles der i cirka 30-45 minutter. Alle på båden deles i to grupper afhængig af, hvor god man er til at svømme og snorkle. Begyndere følger guiden direkte ud til hajerne og rokkerne. Har man mod på det, er der også mulighed for at få en rokke op i armene og holde den, mens der tages billeder…som naturligvis kan købes i souvenir butikken efterfølgende.

De mere øvede svømmere får lov til at starte med at snorkle henover koralrevet, hvor der er masser af små og farvestrålende fisk at se på. Korallerne er dog ikke så vildt imponerende som andre steder i verden, hvor der findes koralrev, der nærmest eksploderer af liv og farver.

Bagefter kommer alle op på katamaranen, og turen går langs den smukke kyst med åben bar (vand, sodavand, øl og rom), snacks, musik og underholdning.

Snorkling i Punta Cana

Snorkling i Punta Cana

Der gøres et stop ved den ”naturlige swimming pool”, som er et område inde i bugten ved Barceló Bávaro Beach Resort, hvor vandet er super lavt og roligt. Her er der mulighed for at hoppe i vandet og få kølige drinks serveret fra en flydende bar. Hvis man ikke gider at svømme mere, kan man også bare blive på katamaranen og få drinks fra baren der.

Efter cirka en halv times tid går turen igen tilbage til udgangspunktet, hvorefter udflugten slutter.

Pris for voksne: USD 99 per person

Pris for børn (2 – 12 år): USD 50 per person

Du kan læse mere om udflugten HER eller bestil den via email HER

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s