Børnefri ferie på Melia Caribe Tropicals The Level (adults only)

Børnefri ferie på Melia Caribe Tropical i Punta Cana

Børnefri ferie på Melia Caribe Tropical i Punta Cana

Vi fortsætter lidt i temaet med ”ferie uden børn” og kommer med et par beskrivelser og lækre billeder af de ”adults only” hoteller som vi anbefaler her i Punta Cana. Bare rolig…vi skal nok også skrive lidt om børnevenlige hoteller – – der er jo masser at vælge mellem.

Melia Caribe Tropical er nok et af de ressorter i Punta Cana, hvor du får mest værdi for pengene. Ressorten er per egen definition 5-stjernet, hvilket i nogle tilfælde måske godt kan debatteres. Efter vores mening lever den nye afdeling The Level op til de 5 stjerner, hvorimod resten af ressorten nok kun er 4-stjernet.

Melia Caribe Tropical ligger ca. 25 minutters kørsel fra Punta Cana lufthavnen og er delt op i 4 afdelinger. Der er Melia Tropical og Melia Caribe som er to næsten identiske områder med hver deres reception, lobby og med værelser, der ligger i små 2-etagers bungalows, fordelt i den skønneste tropiske have. Så er der de nye afdelinger The Level og The Level Adults Only, som i gamle dage var en stor afdeling og hed Royal Service.

Her der separate receptioner, restauranter, pool-områder, strandområder, m.m. The Level er den egentlige gamle Royal Service, som nu er til familier – med og uden børn. The Level Adults Only, som ligger helt nede ved stranden er spritnyt og kun til voksne (dvs. personer på minimum 18 år).

The Level Adults Only poolen

The Level Adults Only poolen

The Level Adults Only har fået en helt ny og superlækker moderne lounge med reception, bar og restauranter. Når du ankommer til hovedlobbyen, vil du blive kørt i en golfbil ned til den særlige VIP lounge, som ligger ved stranden, hvor du så bliver tjekket ind.

Du har mulighed for enten at bo i en The Level Adults Only Suite eller i en The Level Adults Only Suite med Jacuzzi. Værelserne, som er på ca. 42 m2, har bl.a.

  • En king size seng
  • Aircondition og vifte i loftet
  • 32 tommers fladskærmsfjernsyn og kabel TV
  • Telefon
  • Minibar med vand, sodavand og øl
  • Espresso kaffemaskine
  • Badeværelse med badeprodukter, rain shower og hårtørrer
  • Badekåbe og sutsko
  • Friske blomster
  • Paraplyer til hvis det bliver regnvejr
  • Pengeskab til alle dine værdifulde ting (husk at låse dem inde, når du forlader værelset!)
  • Strygejern og strygebræt
  • Internet adgang
  • Menu hvor du kan vælge præcist den slags hovedpude der passer dig bedst
  • Terrasse med sofa og en lille have med Bali seng eller balkon med udsigt til den tropiske have og/eller poolen.
The Level Adults Only Suite med Jacuzzi

The Level Adults Only Suite med Jacuzzi

Ressorten er all-inklusive, dvs. at du har al mad og drikke (også alkohol) inkluderet i prisen. Du har mulighed for at spise på Cuatro restauranten, som egentlig er 4 restauranter (deraf navnet cuatro som betyder 4 på spansk), hvor der ikke er adgang for børn og unge under 18 år. Der er Nikkei, Steakhouse, Gastro bar og buffeten. Derudover har du stadig adgang til alle de andre restauranter på hele Melia Caribe Tropical ressorten – – undtagen den ene som hører til The Level (for familier).

Så der er ingen grund til at fortvivle, for der er 3 buffet og 10 a la carte (hvor der bestilles fra en menu) restauranter at vælge mellem. Du kan bl.a. spise italiensk på La Gondola, asiatisk på La Pagoda, international på Le Gourmet, mexicansk på Hacienda, amerikansk på American Grill, dominikansk på Guarapo, fransk på Ma Maison, seafood på Capri og japansk på Hokkaido (ikke inklusiv). Derudover er der også en restaurant der kun serverer ”surf & turf” – dvs. hummer og store saftige bøffer (ikke inklusiv). Hvis du hellere bare vil spise på The Level Adults Only kan du spise på Cuatro restauranten eller bestille room service. Du har nemlig også room service inklusiv fra klokken 7:00 – 23:00.

Nikkei restauant på Melia The Level Adults Only

Nikkei restauant på Melia The Level Adults Only

Som gæst på The Level Adults Only får du bl.a.:

  • Adgang til VIP lounge med
    • privat check-in (kl. 15) og check-ud (kl. 12)
    • Concierge service som fx kan bestille bord på restauranterne (som gæst på The Level har du fortrinsadgang til restauranterne)
    • Continental morgenmad
    • Te og kaffe
    • Premium drikkevarer (de gode mærker)
    • Snacks dagen igennem
    • Gratis internet adgang
    • Lokale og internationale aviser
  • Værelser beliggende i en særligt område kun for voksne (tæt på pool og strand)
  • En menu over forskellige slags hovedpuder
  • Adgang til Cuatro restauranten med et varieret kulinarisk menukort.
  • Energy-For-Life aktiviteter for voksne
  • Oplevelsesmenu (fx middag på stranden, romantisk morgenmad, workshops – $)
  • Room service dagligt fra 7:00 til 23:00
  • Særlig transport indenfor ressorten

Derudover har ressorten en hel del andre faciliteter som du også kan bruge:

  • YHI wellness spa ($)
  • Fitness rum (som ærlig talt godt kunne trænge til en opdatering, men det er der)
  • 10 swimming pools (!)
  • Casino ($)
  • Teater med underholdning om aftenen
  • Læge service ($)
  • Vaskeri ($)
  • Tennisbaner
  • Palma Real Shopping Village (5 minutters gang fra hovedlobbyen) med Hard Rock Café, Outback Steakhouse, byens bedste vin bar, masser af butikker, biograf og supermarked ($).
  • Cocotal Golf & Country Club (27-hullers golfbane – $) med gratis transport fra ressorten

…og naturligvis en helt fantastisk strand!

The Level Adults Only stranden

The Level Adults Only stranden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s