Danske madvarer i Punta Cana

Som dansker der enten rejser eller bor ude i den store verden, er der vel altid nogle ting, man bare må have engang imellem – oftest danske madvarer. Da Anders og jeg flyttede til Punta Cana i 2004 savnede vi ofte rugbrød, danske pølser, leverpostej, remulade… for bare at nævne nogle få ting. Vi fik ofte friske forsyninger af søde danskere (venner, familie, kunder) som kom herovre og kunne glæde os over igen at kunne få en ordentlig rugbrødsmad engang imellem.

Efterhånden blev sulten dog mindre og mindre (selvom vi stadig altid har fryseren fyldt med danske pølser!), og nu er det sågar muligt at opdrive enkelte danske madvarer herovre til lige at stille den værste sult i ny og næ.

Den anden dag, da jeg handlede i Pola supermarkedet, som ligger i San Juan Shopping Center, faldt jeg over en del danske madvarer som jeg lod ligge på hylderne men da lige tog et par billeder af (sikkert til stor undren for de andre handlende folk).

Danske madvarer i Punta Cana - Lurpak smør

Danske madvarer i Punta Cana – Lurpak smør

Danske madvarer i Punta Cana - lækre oste

Danske madvarer i Punta Cana – lækre oste

Danske madvarer i Punta Cana - Danablu ost og Arla fetaost

Danske madvarer i Punta Cana – Danablu ost og Arla fetaost

Danske madvarer i Punta Cana - Arla mozzarella ost på tilbud

Danske madvarer i Punta Cana – Arla mozzarella ost på tilbud

Rugbrød sælger de engang imellem i supermarkedet – især i Nacional supermarkedet, som ligger i Punta Cana Shopping Village ude ved lufthavnen. Ellers er IKEA i Santo Domingo faktisk det bedste sted at få rugbrød, da de sælger rugbrødsblandinger, hvor man bare skal tilsætte vand, røre rundt, lade stå til hævning i 45 minutter og så smide ind i ovnen ved 200 grader i 1 time. Og der er vel intet som friskbagt brød, vel?

Spegepølsen (hvis man er vild med det) er forholdsvis nem at finde, og i stedet for leverpostejen kan man købe en paté i Pola supermarkedet, som smager ligesom almindelig leverpostej.

Remouladen og de danske pølser kan vi dog stadig ikke få herovre. Jeg tror ellers godt at Steff Houlberg og Graasten remoulade kunne tjene en formue her, for alle de udlændinge som vi har serveret pølser og remoulade for herovre har været ellevilde med begge dele!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s