God rejse-etikette på flyturen

God rejse-etikette på flyveturen

God rejse-etikette på flyveturen

Kender du det? Du skal ud og rejse (måske til Punta Cana – Yeah!), har glædet dig super længe til turen, men din tålmodighed bliver straks udfordret så snart du stiger om bord på flyet. Personen, som du skal sidde ved siden af i de næste 8 timer (eller mere), har måske allerede taget det meste af pladsen til håndbagagen og har sat sig til rette med sin arm godt placeret på det smalle armlæn, så du selv må sidde klemt med armene tæt ind til kroppen – – med mindre du naturligvis flyver på business eller første klasse.

Hvor irriterende.

Din sidemand har måske haft travlt og har løbet for at nå flyet, så han/hun nu lugter mindre behageligt og falder måske i søvn og kommer til at hænge ind over dig undervejs på flyveturen.

Du bliver mere og mere irritabel – – måske godt hjulpet på vej af det skrigende barn, som et par rækker væk ikke vil holde op med at beklage sig.

Puha, hvordan skal du nogensinde takle din irritation, så du på trods af alt stadigvæk kan få en god flyvetur og komme frem til din destination i relativt godt humør?

Det amerikanske magasin Travel+Leisure har samlet følgende råd til god rejse-etikette om bord på flyet:

Gør krav på din plads så tidligt som muligt. Dette gælder både til din håndbagage og til dig selv. Tag hensyn til personer som fylder på grund af deres størrelse og bed eventuelt stewardessen om det er muligt at flytte plads, hvis der er tomme sæder på flyet.

Undlad passiv-aggressiv opførsel som fx at skubbe gentagne gange til din sidemand for at få ham/hende til at flytte på sig. Det vil kun være med til at gøre situationen værre.

Undlad at være grådig. God rejse-etikette siger at passageren, som sidder på det midterste sæde, har ret til begge de inderste armlæn.

Hvis din sidemand falder i søvn og begynder at snorke, så du ikke selv kan sove, så bed eventuelt stewardessen om et sæt ørepropper. Dur dette ikke, kan du stille og roligt (og uden af personen opdager det) vække sidemanden….eventuelt ved at åbne for luftventilen.

Forvent ikke at stewardessen vækker den sovende passager – alle har ret til søvn på rejsen.

Spørg eventuelt om det er muligt at flytte plads, hvis du ikke kan holde din sidemands snorken ud.

Du har naturligvis også mulighed for at forberede dig allerede hjemmefra, så du er godt rustet til enhver situation. Hvis du har råd til at flyve på business eller første klasse, er du allerede her godt på vej til at få en enorm komfortabel flyvetur! Hvis ikke, så overvej eventuelt at købe dine egne ørepropper, medbring din iPod/iPad med musik og film og et par ”noise cancelling” høretelefoner (Bose er fantastiske!) og/eller et par sovepiller.

Rigtig god rejse!

Kilde: Travel+Leisure “Travel Etiquette Do’s and Don’ts

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s