En oplevelsesrig dag på Hispaniola Explorer VIP – Del 2

Sejltur på Chavón floden

Sejltur på Chavón floden

Vi sejler op ad åen…eller floden:

Det er nu blevet tid til frokost på Hispaniola Explorer VIP turen, så vi kører ned til Chavón floden og går om bord på en flodbåd med palmetag. Duften af hummere, som ligger på grillen, byder os velkommen ligesom vi træder inden for på denne helt fantastiske båd, der har siddepladser til 70 mennesker. Båden sætter stille og roligt i gang, og tjenerne begynder at servere vin, øl, rom, sodavand og vand.

Herefter får vi serveret en tre retters menu, mens vi langsomt glider ned eller op af floden (det er svært at sige, hvilken vej vi egentlig sejler). Vi starter med en Sea Food salat, som smager ganske godt og er let og frisk. Derefter serveres der en meget lille, halv hummer med gule ris og grønsager til hver person. Therese (vores svenske praktikant som er med mig på turen) og jeg bliver dog hurtigt enige om, at portionen er alt, alt for lille. Heldigvis viser det sig dog, at der er rigeligt med hummer, så alle kan få to eller tre gange. Til dessert får vi frisk ananas, melon, kokosnødder og kaffe. Jeg synes det er for varmt til at drikke kaffe, og jeg er stadig lettere traumatiseret efter den mavevirus, jeg fik for et par uger siden, da jeg spiste frisk kokosnød, så jeg holder mig til frugten. Therese smager på det hele og virker til at være ganske tilfreds.

Hummer til frokost på flodbåden

Hummer til frokost på flodbåden

”Ooookaaayyyy,” begynder en af guiderne på båden pludselig at råbe. ”Så er det tid til at danse!” Tjenerne får hurtigt ryddet de sidste tallerkner væk og skubber venligt borde, stole og folk ud til siden for at gøre plads til de tre piger, der skal optræde for os. Mens de danser, sejler flodbåden stille og roligt tilbage til flodbredden, hvor bussen holder og venter på os.

Så snart vi stiger af båden, bliver vi nærmest overfaldet af et par gutter, som ihærdigt forsøger at sælge os håndrullede cubanske cigarer og diverse smykker – som de påstår alt sammen er ægte. ”Kun 15 dollar,” siger den ene til mig og holder en Larimar sølvhalskæde op, som jeg ved aldrig har set skyggen af hverken ægte Larimar eller ægte sølv. ”Nej tak,” siger jeg og skynder mig hen til bussen.

Ægte håndrullede cigarer hos La Flor Dominicana

Vi gør vore næste stop hos cigar fabrikken La Flor Dominicana, som blev grundlagt i 1996 i byen Santiago, hvor de fleste cigar producenter har deres tobaksmarker. Vores guide fra cigarfabrikken starter rundvisningen med at give os hver et par cigarfrø i hånden, som er så bittesmå, at de knap nok kan ses.

Vi ser en video, som forklarer, hvordan frøet bliver til en tobaksplante, og hvordan bladene fra denne bruges til at lave nogle af verdens fineste, håndrullede cigarer. ”Det er en proces der tager mindst 2 år,” forklarer guiden. Tobaksplanterne skal konstant passes og plejes og når de er store nok, begynder tobaksplukkerne at plukke bladene af.

”De starter fra bunden og arbejder sig opefter,” siger guiden og viser et billede med tobaksplanten i sin fulde højde på op til 2 meter. De nederste blade (kaldet seco) er milde i smagen. De mellemste blade (Viso) har mere smag, mens topbladene (Ligero) er de kraftigste. Øverst på planten vokser en blomst, som bærer frøene til den næste generation af tobaksplanter.

La Flor Dominicana

La Flor Dominicana

”Bladene hænges til tørre i en lade før de kan bruges,” fortsætter guiden, mens vi ser på en ung dame, der fjerner stilken på hvert eneste blad. En anden person har til opgave at veje bladene, før de når helt hen til bordene, hvor der rulles cigarer…og det sker desværre ikke på inderlårene af en skønjomfru! Til gengæld er der både mænd og kvinder, der ruller cigarer og arbejder yderst koncentreret ved hver deres pult.

De skal have meget følsomme fingre og hænder, for at kunne vurdere nøjagtigt, hvor meget tobak der skal bruges til den enkelte cigar. Hvis der bruges for meget tobak, bliver cigaren for kompakt og umulig at ryge, og hvis der bruges for lidt tobak, vil cigaren blive for løs og brænde alt for hurtigt.

Vores guide viser os 3 forskellige cigarer – den rå udgave (som den ser ud umiddelbart efter at bladene er rullet sammen), den pressede cigar (som har ligget i pres i nogle timer), samt den færdige cigar (som har fået dækblad omkring sig og nu er klar til at blive lagt ind i humidoren). Vi går selv i humidoren og tilbringer heldigvis kun et par minutter derinde, hvor jeg synes der lugter noget så frygteligt og luften er meget stærk at indånde. Og så ender vores rundvisning med et besøg i cigarbutikken, hvor vi naturligvis kan købe alle de forskellige cigarer, der bliver rullet på fabrikken.

En bustur i stilhed og en katedral uden søm:

Det er blevet slut på eftermiddagen, og alle på bussen er fuldstændigt udmattede. Vi kører fra La Romana tilbage mod Punta Cana i stilhed og gør stop i byen Higüey (udtales som i-gwei), hvor vi skal se den store og spøjse katedral La Basilica Catedral Nuestra Señora de la Altagracia. Det er en massiv konstruktion som er opført i cement og efter sigende uden brug af et eneste søm eller skrue.

Den vigtigste del af katedralen er dog billedet af La Virgin de la Altagracia eller Jomfru Maria, som er den Dominikanske Republiks skytshelgen.

Der florerer rigtig mange historier om, hvordan billedet af Jomfru Maria havnede i katedralen. Hvilken af disse historier der fortæller sandheden, forbliver dog nok det rigtige mysterium.

La Basilica Catedral Nuestra Señora de la Altagracia

La Basilica Catedral Nuestra Señora de la Altagracia

En af historierne beskriver, hvordan to spanske brødre, der i 1500-tallet var blandt de første europæere der ankom til Hispaniola, havde medbragt billedet af jomfruen og senere donerede det til sognet i Higüey.

En anden historie fortæller om en ung pige, der engang bad sin far om et portræt af Jomfru Maria. Faderen forærede hende sådant et portræt, som blev placeret på pigens værelse. Hver morgen opdagede familien, at portrættet var forsvundet, og de fandt det under et træ uden for huset. Hver morgen var portrættet forsvundet, og dag efter dag blev det bragt tilbage til pigens værelse. Stedet under træet, hvor portrættet blev fundet, blev helliggjort og senere samme sted, hvor den store katedral blev opført.

I dag strømmer folk fra hele den Dominikanske Republik til katedralen hvert år den 21. januar for at tilbede og bede til Jomfru Maria. Selv præsidenten for landet kommer hvert år og holder en stor tale, hvor han (ifølge Nacho) lover en masse ting, der aldrig bliver til virkelighed.

En ting som blev lovet og som blev til virkelighed var Nachos oprindelige løfte om, at vi ville få en god dag – det fik vi. Det var en fantastisk dag …en lang og meget oplevelsesrig dag på Hispaniola Explorer VIP.

Nacho - vores guide på Hispaniola Explorer VIP

Nacho – vores guide på Hispaniola Explorer VIP

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s