Sådan undgår du at blive syg på flyrejsen

Sådan undgår du at blive syg på flyrejsen (Kuster & Wildhaber Photography)

Sådan undgår du at blive syg på flyrejsen. Foto Kuster & Wildhaber Photography

Jeg har egentlig aldrig rigtig tænkt over, hvor stor en bakteriebombe en flyvemaskine rent faktisk er. Heldigvis har jeg kun prøvet at rejse, mens jeg var forkølet en enkelt gang i mit liv, hvilket er en oplevelse jeg aldrig håber at få igen.

Men rent faktisk er der masser af bakterier alle vegne på et fly – i sædet, i lommen foran sædet, på toilettet, osv. Logisk nok kan det vel ikke rigtig undgås, at der opstår mange bakterier med så mange mennesker, der stuves tæt sammen og opholder sig som ”sild i en tønde” i mange timer.

Ifølge en artikel i SHAPE Magazine, så vasker mange luftfartsselskaber kun deres tæpper og puder en gang hver femte dag, mens enkelte har rapporteret at dette kun sker en gang om måneden! Gisp!

Jeg tør slet ikke tænke på, hvilke selskaber det drejer som om, og artiklen nævner da heller ingen navne.

Med så mange bakterier og så god grobund for bakterier, hvordan undgår man så at blive syg? Inden jeg går videre, skal jeg lige huske at skrive, at jeg ikke er læge og på ingen måde har nogen videnskabelig indsigt i, hvordan man bedst undgår at blive smittet om bord på et fly. De 6 råd som SHAPE artiklen nævner, lyder dog rigtig fornuftige – efter min mening. Du kan tage dem eller lade være, men det kan vel ikke skade at have dem liggende i baghoved til næste gang du skal flyve til/fra Punta Cana?

Dit bedste forsvar:
Ifølge artiklen i SHAPE, så er dit bedste forsvar et godt offensivt forsvar! Hvis du generelt er ved godt helbred, når du skal ud og rejse, så er det klart en udpræget fordel. Det er en god ide at sørge for at være veludhvilet inden rejsen og at indtage rigeligt med væske – helst i form af almindeligt postevand. Noget som altid hjælper mig, hvis jeg kan mærke, at jeg begynder at blive lidt sløj, er at drikke masser af vand med citron saft (dog ikke på tom mave!). Det giver kroppen et skud C vitaminer samt væske, som jo altid er godt. Efter min erfaring er bedst at drikke citronvand så snart du mærker, at du begynder at blive syg, for ondt i halsen eller lignende – så skulle jeg mene, at chancen for at tage forkølelsen i opløbet (og inden det hele for alvor bryder løs) er rigtig god.

Drop te og kaffe:
Hvis du allerede er syg eller føler dig sløj, så bestil for guds skyld ikke te eller kaffe på flyet. Ifølge en rapport fra 2004, så testede vand om bord på forskellige flyvemaskiner positivt for E. coli bakterier. Vandet, som bruges til te og kaffe i de højere luftlag, opvarmes åbenbart ikke nok til at kunne dræbe E. coli bakterier, så du har bedre af at bestille en flaske vand.

Dette råd giver mig lidt kriller i maven, når jeg tænker tilbage på min rejse, hvor jeg selv var forkølet og ikke bestilte andet end kamille te med citron – både i diverse lufthavns-lounges samt om bord på flyet!

Sådan undgår du at blive syg på flyrejsen (foto Smaku)

Sådan undgår du at blive syg på flyrejsen. Foto Smaku

Gør bordet rent:
Folk, som flyer, har åbenbart set andre folk bruge de små bakker som maden bliver serveret på til alt muligt andet end madvarer. Der er tale om andre genstande som brugte lommetørklæder eller endda brugte bleer! Puha! Det er nok en god ide at have et par antibakterielle lommetørklæder med i tasken eller en lille flaske hand sanitizer, som kan bruges til at tørre bordet, bakken og hænderne af, inden der skal spises.

På toilettet:
Har du aldrig hørt, at når du skyller ud i toilettet, så spredes bakterierne fra kummen ud i rummet? Det er derfor altid en rigtig god ide at lukke låget inden du skyller ud…og husk nu at vaske hænder bagefter…med sæbe.

Fingrene væk fra ansigtet:
Dine fingre rører ved utallige ting og genstande i løbet af din rejse, og opsnapper med garanti et bjerg af bakterier, så hold dem væk fra ansigtet…eller husk at vaske hænder inden.

Jeg synes selv godt, at man kan blive lidt paranoid af at læse alle disse råd, men jeg skulle da mene, at man kommer rimelig langt, hvis man generelt husker at vaske hænder, drikke vand, få lidt C vitaminer og søvn.

Rigtig god rejse!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s