Et par måltider på restaurant Citrus

Citrus Restaurant & Lounge

Citrus Restaurant & Lounge

Anders og jeg spiser typisk ude lidt oftere om vinteren, når det er højsæson for turismen. Dels fordi vi har flere penge mellem hænderne, og dels fordi vi har travlt og ofte kommer for sent hjem fra arbejde til at nogen af os gider lave mad. Så er det jo nemmere lige at stoppe på en af de mange, hyggelige restauranter, der ligger i området, eller at tage en pizza med hjem.

En af de restauranter som vi er rigtig glade for er Citrus Restaurant and Lounge, der ligger i Playa Turquesa ved Los Corales området. Citrus udsprang egentlig af en anden af vores ynglings-restauranter, Noah, som stadig eksisterer i dag. De to restauranter har meget ens menu kort, kvaliteten er helt i top, servicen god og priserne stort set de samme. Citrus er nok en anelse billigere end Noah.

Da vi spiste frokost for nyligt valgte vi at sidde udenfor. Der er pladser på terassen og ved indgangen til restauranten, og der er egentlig hyggeligt nok, selvom udsigten ligger lige ud til en parkeringsplads og vejen. På Citrus laver de rigtig god sushi, så jeg valgte en rulle med rejer, krabbekød, avocado og spicy mayonaise, som blev serveret på en flot, sort plade med den lyserøde ingefær, wasabi og soya ved siden af.

Sushi

Sushi

Anders fik kylling i karry og bad om at få “mucho curry” (meget karry), da han gerne ville have, at retten skulle være stærk og krydret samt “mucha salsa”…”muuuuuchaaaaa salsa!!!” (meget sovs)!

Tjeneren var dog ikke alt for skarp lige den dag, så han blev ved med at komme tilbage for at spørge, om det nu var rigtigt, at Anders skulle have meget af det hele. Jaa, det forsikrede vi ham begge to om. Da maden blev serveret (af en anden tjener), var der masser af sovs og en lille skål ved siden af med chili sovs! Efter at vi havde fået maden serveret kom den første tjener igen og gav Anders en high-five, da Anders bekræftede at det hele var OK! Vi kom af med ca. 118 kroner for to retter og to flasker vand, hvilket var helt fint.

Kylling i karry med "mucho curry" og "mucha salsa"

Kylling i karry med “mucho curry” og “mucha salsa”

Den anden aften havde vi arbejdet med nogle kunder til sent om aftenen. Vi har for trætte og dovne til at gå hjem og lave mad, så da vi alligevel kom kørende forbi Citrus, besluttede vi os for at spise der igen. Vi satte os inden for denne gang. Jeg tror egentligt, at det er første gang, jeg har siddet indendørs der, men der var super hyggeligt.

Anders fik en pasta med kylling, som han dog ikke var vild med. Jeg fik den mest fantastiske ret med tun i citrus sovs og med grønsager. Retten kommer normalt med kartoffelmos, men jeg bad om at få grønsager i stedet for, hvilket var helt perfekt. Vi kom af med ca. 160 kroner for to retter og to-tre flasker vand.

Citrus er uden tvivl en rigtig god og hyggelig restaurant som jeg vil anbefale…og maden koster absolut ikke det hvide ud af øjnene.

Pasta og tun i citrus sovs med grønsager

Pasta og tun i citrus sovs med grønsager

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s