Hvor skal vi sove i nat?

Villa Pandora i Punta Cana

Villa Pandora i Punta Cana

Forestil dig, at du sidder og skal planlægge den næste familieferie. Når først destinationen er valgt, kommer måske det vigtigste spørgsmål: Hvor skal familien bo?

Hvis turen går til Punta Cana, på den Dominikanske Republik, er der et hav af valgmuligheder. En simpel søgning på hoteller i Punta Cana giver dig adgang til tusindvis af hotelværelser i samme område, og hvis du ikke allerede kender Punta Cana, kan det være en sand jungle af navigere sig gennem. De fleste hoteller ligger inden for såkaldte ressortområder som typisk har mellem 2 og 5 hoteller og således også flere tusind værelser. Her kan godt blive lidt trængt indimellem – især i højsæsonen mellem november og maj, hvor langt de fleste turister fra hele verden vælger at holde ferie i Punta Cana.

Skal du og familien selv af sted i denne periode, kan I sandsynligvis se frem til (over-)fyldte hoteller, kø i buffet restauranterne, rift om liggestolene på stranden, m.m.

Skal I af sted i henover jul og nytår, kan det endda ske, at det hotel I skal bo på er overbooket og I bliver flyttet til et andet hotel! Alle hoteller forbeholder sig retten til at flytte deres gæster til en andet hotel af samme eller højere standard, hvis der er overbooket. Men det er jo ikke lige dét man drømmer om at få at vide, når man ankommer efter en ca. 15 timers lang rejse fra København.

Hvis du og familien ikke ligefrem drømmer om at holde ferie sammen med tusinder af andre mennesker, inkl. højlydte amerikanere, ubehøvlede russere, eller sure franskmænd, men hellere bare vil være jer selv, så kunne et rigtig godt alternativ være at leje en ferielejlighed eller en privat villa. Dem er der nemlig rigtig mange af i Punta Cana.

Din private feriebolig i Punta Cana

Din private feriebolig i Punta Cana

Fordelene ved at bo privat:

En hel klar fordel er at en privat villa er en privat villa – kun for dig og familien! Hvis I har børn med, kan de få deres eget værelse ligesom derhjemme. De kommer ikke til at bo i en helt anden bygning som fx kunne ske, hvis I boede på et hotel. Når hele familien bor sammen under samme tag, er det også lidt nemmere at holde øje med at børnene ikke bliver væk på det kæmpestore ressort eller lige pludselig falder i poolen.

I har hele villaen med stue, køkken, have, m.m. helt til jer selv og kan gøre hvad I vil, når I vil. Tiden er helt jeres egen og I er ikke nødt til at planlægge jeres feriedage efter hotellets skema for, hvornår der fx bliver serveret morgenmad, frokost, snacks og aftensmad.

Hvem skal så lave mad, tage opvasken og rede senge?

Hvis mor (eller nogen andre i familien) ikke gider lave mad, så behøver hun heller ikke det. Der findes rigtig mange kokke i Punta Cana som kan hyres til at komme og lave mad hver dag – 3 gange om dagen, hvis I ønsker det. Tag fx Villa Pandora, som ligger direkte ned til stranden i Bávaro, Punta Cana. Her er der 3 faste ansatte til at varte op om gæsterne – en kok og to stuepiger. I vælger selv (ud fra en menu med mange valgmuligheder), hvad I vil have at spise til morgenmad, frokost, snacks og aftensmad – inden jeres ankomst, så alt er klar til jer. Kokken kan således også handle ind for jer, så I slipper for det.

Stuepigerne reder senge og gør værelserne rene dagligt, ligesom på et hotel. De folder endda svaner af håndklæderne og stiller dem på sengen! Derudover rydder de op og sørger for at villaen er ren og pæn og de tager opvasken. Hvis I ønsker det, kan de også vaske jeres tøj.

Hvem reder sengen på din ferie i Punta Cana?

Hvem reder sengen på din ferie i Punta Cana?

Gør som de lokale gør og brug lokalområdet

Turister, der bor på all-inklusive ressorter, kommer kun sjældent uden for murene under hele deres ferie. Det sker typisk kun, hvis de booker en udflugt som tager dem ud for en hel eller en halv dag for at opleve ”lokalområdet” – dog ikke på egen hånd.

Når du bor for dig selv i en privat villa eller lejlighed har du rig mulighed for at udforske lokalområdet og benytte det på samme måde som de lokale gør. Du kan gå i butikker, handle i supermarkedet, spise på små hyggelige restauranter og tage en drink på den lokale strandbar. Det giver dig en meget bedre oplevelse af din ferieby, og du får samtidig muligheden for at tale med de lokale samt de udlændinge der har valgt at bosætte sig i Punta Cana.

I det lille område Los Corales, som ligger i Bávaro og er et af de områder, hvor der er flest lejligheder og villaer som lejes af turister, er der en hel del små restauranter, barer, bagerier, super- og minimarkeder, m.m. hvor lokale såvel som turister kommer dagligt og skaber et fantastisk liv…et liv som du også kan være med til at skabe.

Alle fotos er ejet af Villa Pandora i Punta Cana som kan lejes HER eller HER

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s