SolBRUN eller solBRÆNDT?

Solbrun eller solbrændt? Husk solcremen.

Solbrun eller solbrændt? Husk solcremen.

Efteråret har vel allerede meldt sin ankomst i Danmark, og nu kommer vinteren snart. Med kulden kommer også lysten og trangen til igen at mærke solens dejlige, varme stråler, og vi begynder så småt at se de danske turister dukke op her i Punta Cana.

De fleste danskere, som rejser til Punta Cana om efteråret og vinteren, har mellem 10 og 14 dage til at nyde solen og blive solbrune, inden turen igen går hjem til regn, kulde, sne og slud. Det gælder derfor ofte at udnytte tiden og mulighederne maksimalt – – nogle gange med det resultat at det går galt, og at solens stråler kommer til at gøre  mere skade end gavn.

Tag ikke fejl – solen i Punta Cana er MEGET kraftig også om vinteren, og der skal ikke meget til før en almindelig dansker med vinterbleg hud kommer til at ligne en ildrød krabbe, samtidig med at der forsikres om at “neeej, det gør da slet ikke ondt” eller at “det ser meget værre ud end det egentlig er”. Det er set mange gange før, og det vil med garanti ses mange gange i fremtiden.

Husk solcremen! HUSK SOLCREMEN er to af de første ord vi altid siger til vores danske turister, når vi møder dem på deres ressort umiddelbart efter ankomsten og giver dem lidt praktisk information til ferien. Langt de fleste har dog også solcremen med, hvilket er godt, omend vi kan diskutere hvor godt valget af faktor er. De fleste har købt solcreme med faktor 15 eller 30 med den overbevisning, at det bør da være rigeligt. Det kan det muligvis også være…hvis man husker at smøre sig ofte nok, ikke ligger direkte i middagssolen og forsøger at praktisere teorien om “alt med måde”.

Hvis det alligevel skulle gå galt, og du ender med at blive solbrændt i stedet for solbrun, kan du følge disse udmærkede råd 7 ways to recover from a sunburn fra modebladet ELLE:

  1. DRIK MASSER AF VÆSKE. Når du bliver solbrændt, bliver du ofte også dehydreret og kan få hovedpine. Skift derfor alkohol og kaffe ud med vand eller (endnu bedre) kokosvand (coconut water), som skulle være endnu bedre til at få kroppen i balance igen.
  2. TAG ET KOLDT BAD. Det kølige vand hjælper med at lindre den varme og brændte hud. Brug en mild sæbe til at fjerne solcremen, sved, klorvand/saltvand, som altsammen kan være med til at irritere huden.
  3. LAV EN KOLD KLUD. En klud, der er dyppet i mælk og isterninger, vil føles rent himmelsk på den varme hud. Bare læg den på den brændte hud i et par minutter (uden at gnide eller skrubbe) og nyd den kølige fornemmelse. Mælken hjælper med at lindre, og den kolde temperatur får blodkarene til at trække sig sammen, så huden føles mindre rød og hævet.
  4. TAG ET KOLDT HAVREGRYNS-BAD (!?!). Ifølge ELLE vil et bad med havre gøre underværker, hvis du er blevet solbrændt på større dele af kroppen. Hvis du ikke kan finde en sæbe eller lignende med havre, kan du også hælde havre direkte ned i badekarret i det kolde vand!
  5. BRUG ALOE VERA. Denne plante kan hurtigt blive din allerbedste ven. Hvis du ikke kan få fat på en gren fra den friske aloe vera plante, kan du højst sansynligvis finde en aloe vera gel i supermarked, på hotellet eller på apoteket (helst en uden alt for mange kunstige stoffer i). Hvis du vil booste aloe veraens anti-inflammatoriske egenskaber, kan du lægge den i køleskabet, så den bliver dejlig kold og vil virke endnu mere kølende på huden.
  6. BRUG CORTISONE CREME. Et gammelt husråd til at lindre smerten, når huden bliver solbrændt, er at duppe hvid eddike på den brændte hud. Nogle siger også, at det hjælper at smøre yoghurt på, men hvis du ikke er vild med at bruge fødevarer, kan du opnå samme lindrende resultater ved brug af en mild cortisone creme, der kan købes på apoteket.

Held og lykke … og HUSK SOLCREMEN🙂

Kilde: www.elle.com – 7 ways to recover from a sunburn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s