Villa Pandora i Punta Cana

Villa Pandora in Punta Cana

Villa Pandora in Punta Cana

Du kender sikkert det danske smykkefirma Pandora, som bl.a. laver de smukke armbånd med charms som man selv kan sammensætte efter egen stil.

Den tidligere medeje og stifter af firmaet, René Sindlev, var på ferie i Punta Cana sammen med nogle venner tidligere på året og boede i en villa på stranden. Efter en uges tid med sol, strand og golf var René faldet for villaen, det Caribiske hav og stranden med de tropiske palmer. Han besluttede sig derfor at købe villaen, mens han stadig var på ferie!

I samarbejde med Anders Bøgebjerg, ejer af Palmera Travel, kontaktede René ejeren af villaen, og handlen faldt derefter rimelig hurtigt på plads. Næste skridt var så at få villaen gjort i stand og renoveret fra top til tå, hvilket har stået på de sidste par måneder i samarbejde med et lokalt indretningsarkitektfirma. Villaen skal stå klar til d. 15. Oktober, 2013, hvorefter den lejes ud til turister, som vil holde ferie i Punta Cana og gerne vil bo mere privat end på et stort all-inklusive ressort – direkte ved stranden.

Villaen er beliggende i det lille område Los Corales, som er et af de mest hyggelige områder i Punta Cana og stort set kun består af lejlighedsbygninger, villaer, små restauranter, barer, m.m. Her bor en del udlændinge, og i gamle dage var det et foretrukken område for de italienere, som havde valgt at bosætte sig i Punta Cana.

Villa Pandora:

Villa Miami, som var villaens originale navn, blev skiftet til Villa Pandora og består af 8 soveværelser med havudsigt. Villaen, som er i to etager, er delt i to lejligheder med henholdsvis 3 og 5 soveværelser, to køkkener, to stuer, terrasser/altaner og i alt 13 badeværelser! Alle soveværelserne har enten King size senge eller Twin senge, som kan slås sammen til en King. Fra villaen er der den mest fantastiske havudsigt og ikke mere end 15 skridt fra det bløde, hvide sand på Bávaro Beach.

Stue, spisestue og køkken i Villa Pandora i Punta Cana

Stue, spisestue og køkken i Villa Pandora i Punta Cana

Med to køkkener samt alle de nødvendige redskaber, kunne man egentlig selv lave mad på ferien, MEN der hører altså en kok med til villaen, så det er i realiteten slet ikke nødvendigt. Kokken sørger for at handle ind og lave morgenmad, frokost, aftensmad og snacks. Til at tage opvasken, gøre rent, rede senge, m.m. er der en stuepige tilknyttet villaen. Både kok og stuepige bor i villaen i de to ”maid’s quarters”, som hører til og ligger på bagsiden af huset.

Soveværelse med King size seng i Villa Pandora i Punta Cana

Soveværelse med King size seng i Villa Pandora i Punta Cana

Lokalområdet:

Hvis du ikke gider spise ”hjemme”, men hellere vil prøve en af de lokale restauranter, er der rig mulighed for dette, eftersom der ligger 8 restauranter i gåafstand i området, bl.a. italiensk, thai, brasiliansk, og 3 strandbarer/cafeer/restauranter (Soles Chill Out Bar, Bamboo Bar og Hurricane Café). Der ligger også 2 bagerier i nærheden, en sportsbar og et supermarked.

Udover stranden, hvor man nemt kan få mange timer til at gå, er der masser af andre muligheder for spændende aktiviteter i området. Villa Pandora ligger bl.a. maksimum 35 minutters kørsel fra 8 golfbaner, inklusiv de 3 ”must play” baner La Cana, Corales og Punta Espada, og ca. 45 minutter fra den berømte Teeth of the Dog golfbane i Casa de Campo.

Hvis golfen ikke er tiltrækkende, er der mange andre forskellige udflugter at vælge imellem, som fx snorkling, dykning, sejlture med katamaran eller speedbåde, safariture, besøg på cigar- og chokoladefabrik, helikoptertur, svømning med delfiner, dybthavsfiskeri, m.m.

Villa Pandora ligger også i nærheden af byens to shopping centre – San Juan Shopping Center og Palma Real Shopping Village, hvor der også ligger en lille Pandorabutik.

For de kvinder (eller mænd) som kan lide at gå i spa og gerne vil have en afslappende massage, body scrub, manicure/pedicure eller have ordnet hår (til langt billigere priser end hjemme i Danmark), ligger der det udemærkede Palma Rosa Spa i nærheden af villaen.

Soles Chill Out Bar ved Villa Pandora i Punta Cana

Soles Chill Out Bar ved Villa Pandora i Punta Cana

Udlejning:

Villa Pandora står til rådighed fra midten af oktober, 2013 og passer perfekt til grupper eller familier på maksimum 16 personer.

Du kan få flere informationer og leje Villa Pandora via hjemmesiden HomeAway http://www.homeaway.com/vacation-rental/p489663vb eller skrive en mail til Anders Bøgebjerg, som er ansvarlig for udlejningen, på ab@grouppalmera.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s