Paradisus Palma Real

Det er sidst på eftermiddagen på en lørdag, da Anders og jeg kører hjem fra en hektisk dag på kontoret for at pakke. Vi har booket os ind på det lækre Paradisus Palma Real resort for de næste 2 nætter, og selvom ressortet ligger 5 minutter fra hvor vi bor (på den anden side af vejen), så glæder vi os enormt til at komme lidt hjemmefra.

Vi ankommer ved 17-tiden og bliver budt velkommen af en smilende ung dame, der spørger, hvad vi hedder, så hun kan tjekke, om vi står på hendes liste over ankomne gæster. Det gør vi, så hun følger os hen til receptionen, mens hun venligt spørger om vi har har haft en god rejse, og hvor vi kommer fra. Hun griner lidt, da jeg siger til hende, at vi bor på ressortets egen golfbane, der ligger på den anden side af vejen.

Heldigvis er der ingen kø i receptionen, så vi kommer til med det samme og bliver igen budt velkommen af receptioninsten, der begynder at tjekke os ind. Han får vores dominikanske ID kort og tager en kopi men glemmer derefter at spørge om at tage en kopi af vores kreditkort, som egentlig er normal procedure i tilfælde af “incidentials” (ups). Han finder vores lille velkomstkuvert frem med nøglekort til værelset, kort til strandhåndklæder, kort over ressortet, m.m. og vi får det obligatoriske “all inklusive” armbånd på, som her er en lille kokosskal med ressortets navn og en hvid snor. Når vi får armbåndet på er vi officielt “in-house” og har adgang til alle faciliteterne og kan spise og drikke 24 timer i døgnet – hvis det er det vi vil.

Paradisus Palma Real

Paradisus Palma Real

Hele check-in processen går forhåldsvist hurtigt, og vi bliver fulgt ned på værelse 2034 af en piccolo, som små-snakker med os hele vejen. Vores værelse er en standard Deluxe Junior Suite med udsigt over haven. Det er et stort værelse med masser af skabsplads, spejle alle vegne, et stort badeværelse med en jacuzzi der er stor nok til 2 personer. Fra badeværelset er der fri udsigt (hvis man ikke lukker de flotte træskodder) ind til soveværelset, og det er så smart designet, at det kan lade sig gøre at ligge i jacuzzien og se fjernsynet som hænger på væggen i soveværelset! Soveværelset består af en King size himmelseng, et langt skrivebord med mini bar (der bliver fyldt op med vand, sodavand, øl og juice dagligt), musikanlæg (ikke et moderne iPod-iPhone anlæg) en lille stue med sofa og bord og et andet siddearrangement med et rundt bord og to stole. Endeligt er der en stor balkon med bord og stole og udsigt over haven.

Vi giver piccoloen lidt drikkepenge hvorefter han forlader os.

Efter et nogenlunde mislykket boblebad (uden bobler og et par eder over den discount-agtige sæbe der er på badeværelset, som sikkert er et eller andet vildt luksuriøst mærke jeg bare ikke kender!) er det blevet tid til at gå ned til aftensmaden. Vi har bestilt bord på den romantiske restaurant Passion by Martin Berasategui som vi har hørt skulle være enormt god, så vi er ret forventningsfulde, da vi sætter os til bords. Kokken, Martin Berasategui, som kommer fra Spanien, har indtjent i alt 7 Michelin stjerner fra sine restauranter og har en restaurant på hver af de 2 Paradisus ressorter i Punta Cana.

Efter at have skimmet menuen igennem et par gange, må jeg konstatere, at jeg ikke ved, hvad halvdelen af retterne går ud på. Vi beslutter os til at prøve noget helt anderledes og uventet og bestiller “tasting menuen”, der består af 10 forskellige retter. Det viser sig at blive en kulinarisk opdagelsesrejse, hvor vi hele tiden bliver positivt overrasket. Alle retterne kommer naturligvis i meget små portioner, så der er plads i maven til det hele.

Vores tjener er enorm venlig og smilende og gør meget ud af at præsentere hver ret og forklare, hvad den består af og hvordan den er lavet. Nogle af de mest bemærkelsesværdige er forretten, som er et lille stykke laks i en agurke-creme med et pift af karry. Vi får en ret med bagte rodfrugter i en blomkåls-creme, som er lun og smager rigtig dejligt (det er selv tjenerens favorit, og vi synes også den er ret god). En tredje fantastisk ret er æg med små brødstykker og serano skinke, hvor ægget  har kogt ved ca. 72 grader i 45 minutter, hviden er pisket op, så det er en let og luftig skum og blommen stadig er flydende. Da vi mange retter inde i måltidet endelig når til hovedretten, som er et lækkert og meget mørk stykke kalvekød med kartoffelmos, må vi indse at vi faktisk stadig er lidt sultne.

Vi siger til tjeneren (lidt i sjov), at vi nok smutter ind på buffet restauranten bagefter, hvorefter han bryder ud i et stort smil og insisterer på, at vi hellere bestiller flere omgange af hovedretten. “I får ikke lov til at gå sultne herfra,” siger han. Så på hans venlige anbefalig bestiller vi mere kalvekød, og ca 2-3 omgange efter, er vi blevet godt mætte. Der er dog stadig er plads til både for-dessert, dessert og chokolade! Ca. 3 timer senere ruller vi ud af restauranten – super mætte, tilfredse og glade. Vi når lige at se de sidste 10-15 minutter af aftenens live show (Michael Jackson show) og hører lidt live musik i lobby baren, inden vi går i seng.

Aftensmad på Passion

Aftensmad på Passion

Dag 2:

Næste morgen ringer vækkeuret allerede klokken 6.30! Anders skal ud og spille golf, og jeg står op, så vi kan spise morgenmad sammen. Der er meget stille på ressortet ved 7-tiden, og vi er de eneste, der spiser morgenmad så tidligt. Buffetten bugner af frisklavet æg på forskellige måder, bacon, pølser, pandekager, frugt, yoghurt, skinke, ost, brød og kager. Der er rigeligt at vælge imellem, uanset hvor kræsen man end måtte være. Tjeneren kommer med friskbrygget kaffe og appelsinjuice, og vi spiser med en dejlig udsigt over stranden og havet.

Min dag går med af slappe af og nyde den fantastiske strand ved ressortet. Der er en del mennesker, der løber eller går langs stranden, så det gør jeg også. En pelikan cruiser frem og tilbage, skimmer havoverfladen og dykker pludseligt ned i bedste kamikaze-stil. Morgenmaden serveres på mange måder, og det ser uf til, at der er gevinst hver gang den dykker ned. Lidt senere, da jeg tager en svømmetur og stikker hovedet under vandet, ser jeg, hvorfor pelikanen bliver ved med at flyve frem og tilbage hele dagen lige netop her. Der er tusinder af små, sølvgrå fisk, som svømmer i flok. De svømmer så tæt på mig, at jeg næsten føler, jeg kan række hånden ud og fange dem.

En dag på stranden

En dag på stranden

Ved 15-tiden har jeg fået nok af stranden og tager en tur i fitness centeret. Der er ingen mennesker bortset fra den flinke mand, som arbejder der og sørger for, at der er rent og pænt. Jeg går/løber lidt på løbebåndet i en halv time og slutter af med at cykle i 15 minutter. Klokken 16 er der yoga i “zen garden” som jeg har set frem til at deltage i hele dagen. Jeg finder derhen og ser, at der ingen mennesker er, bortset fra instruktøren, der er ved at sætte op. Han er noget af et muskelbundt og jeg undrer mig over, at sådan et brød kan være yoga-instruktør. Jeg havde forestillet mig en lille, fiks person. Det viser sig dog, at han ikke er helt så ringe, og han er i hvert fald er langt mere smidig end jeg er. Vi er tre personer til yoga – et amerikansk par og jeg.

Efter en time siger vi “namaste” og takker for timen. Instruktøren begynder at pakke sammen, og vi små-snakker lidt. Han spørger lidt til, hvad jeg hedder, hvor jeg kommer fra…og om jeg er gift og har børn(!). Han siger, at han hedder Wendy. “Hvordan kan det være, at du har et pigenavn?” spørger jeg ham.

“Nå, det er da ligemeget,” siger han. “Vi lever jo i moderne tider, ik?” Tjo, det har han vel ganske ret i.

Om aftenen har vi bestilt bord på Bana, som er en Asian-Fusion restaurant. Da vi ankommer siger værtinden, at vi er blevet flyttet over til Vento som er en Mediterranean restaurant. Det er vel helt okay, tænker jeg lige indtil vi kommer derover. Restauranten er proppet, og den dårlige akustik gør, at der er enormt meget larm. Bordet vi bliver sat ved at præcist så langt, at det ikke føles som om vi sidder sammen, og vi må råbe til hinanden for at have en samtale.

Vi havde egentlig aftalt at lade som om at vi ikke taler spansk, for at se, hvordan servicen er, hvis man kun taler engelsk, men uheldigvis kommer Anders til at svare tjeneren på spansk, og da han opdager, at vi taler sproget, lyser han nærmest helt op. “Taler du også spansk?” spørger han mig og fortsætter med at pointere, at “vi må udnytte muligheden for at tale spansk, når den er der”. Det gør vi så.

Maden er egentlig rigtig god, men servicen er ikke i top. Tjenerne render rundt og er svære at få fat på. Hele stemningen i restauranten virker lettere stresset. Forretten kommer lynhurtigt, nærmest inden vi når at blinke. Jeg vil gerne have et glas vin og tjeneren kommer med husvinen, som jeg ikke bryder mig om. Han kommer med den anden husvin, som jeg heller ikke kan lide, hvorefter han bliver lettere febrilsk. Vi bestiller en flaske vin fra vinkortet (koster ekstra), som først kommer halvt inde i hovedretten. Anders bestiller en anden omgang risotto til forret, men den kommer aldrig.

Vi snakker lidt med det ældre amerikanske ægtepar, der sidder ved siden af os og opdager, at der på gulvet under deres bord ligger et bjerg af pommes frites og andre madrester. Tjeneren kommer, fejer det væk og undskylder.

Vi skynder os at spise, for der er ikke særlig hyggeligt at være. Anders føler sig lidt syg, så vi dropper aftenens 80’er show og går tilbage på værelset.

Dag 3:

Næste dag er det tid til at vende tilbage til den virkelige verden, selvom det er lidt svært. Det er hyggeligt bare at rende rundt inde på ressortet og slappe af og ikke tænke på arbejde og emails. Morgenmaden virker af en eller anden grund ikke så spændende som i går. Vi tjekker ud kl. 12 og bliver og spiser frokost ved stranden. Maden er lidt kedelig, og der er overhoved ingen service. På et tidspunkt kigger jeg rundt efter en tjener, men der er ikke nogen.

Vi spiser færdigt og kører hjem igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s