Whale watching

I weekenden havde jeg den store fornøjelse at følge med en gruppe danskere på en heldagstur til Samaná halvøen for bl.a. at kigge på hvaler. Januar til marts er sæsonen, hvor tusindvis af pukkelhvaler opholder sig i Samaná bugten ved den Dominikanske Republik. De kommer tusinder af kilometre væk (nogle helt oppe fra Island og Grønland) for at tilbringe et par måneder i de varme, Caribiske vande, hvor de føder deres hvalunger og passer på dem indtil turen igen går tilbage nordpå.

Vores tur startede kl. 7 om morgenen med afhentning på Melia Caribe Tropical ressortet, hvorfra vi kørte i bus til lufthavnen og derfra videre med et lille fly til Samaná. Turen tog ca. 40 minutter med fin udsigt over Punta Cana og kysten med de mange golfbaner, ressorts, m.m.

Vi landede i Samaná, hvor vores guider ventede og tog imod os. Der var mange andre turister med, så vi blev delt op i to grupper – en der skulle med den engelsktalende guide og en, der skulle med den tysktalende guide. Desværre var der ikke pladser nok, så alle der talte engelsk kunne komme med den samme safari truck og guide, så vi var nogle stykker, der måtte hoppe med den tyske! Inden vi tog afsted fik vi lidt informationer om turen og fik at vide, at der ikke var nogen garanti på at vi ville se hvaler. Selvom det var sæson for hvalerne, og der var mange af dem, var det ikke sikkert at vi kunne være heldige at få øje på nogle. Derefter fik vi alle udleveret en søsygepille (dramamin) som var obligatorisk at spise, eftersom at guiderne helst ikke ville have at nogen af os skulle blive søsyge. “Don’t try to be a hero,” sagde den engelsktalende guide til os!

Don't be a hero! Vores tour guide, Carlos, giver lidt praktisk info inden turen starter.

Don’t be a hero! Vores tour guide, Carlos, giver lidt praktisk info inden turen starter.

Herefter blev vi hastigt kørt til havnen i Samaná, mens guiden gav os forskellige informationer om området. På havnen steg vi ombord på den store båd, som skulle sejle os ud i bugten, hvor vandet var rimelig roligt … lige indtil vi kom helt ud af bugten og bølgerne begyndte at vokse sig større og større og større. Jeg var pludselig meget glad for at have taget søsygepillen og følte lidt ondt af den lille bitte speedbåd, vi sejlede forbi på et tidspunkt som jeg syntes hoppede enormt meget op og ned mellem bølgerne.

På udkig efter pukkelhvaler

På udkig efter pukkelhvaler

En ung mand, der var med en gruppe Rumænere på ca. 10 personer, havde åbenbart ikke hørt efter guidens råd, eller også mente han, at han virkelig var en helt, for han blev pludselig meget dårlig. Han havde tydeligvis ikke taget søsygepillen og tilbragte resten af turen med hovedet mellem benene og et meget blegt ansigt. Der var problemer med denne Rumænske gruppe det meste af dagen, da de ikke kunne finde ud af at sætte sig ned, så andre kunne se, og flere af dem ikke ville have redningsvest på. På et tidspunkt selv begyndte at åbne for alkoholen der var ombord og som guiderne var ansvarlige for at servere. Ingen af guiderne sagde noget, men så fik den tyske guide pludselig nok, og hun stormede frem i båden og råbte “så er det nok! Ikke mere alkohol til jer, venner, og nu sætter I jer ned og tager redningsvest på!”

Og pludselig så vi hvaler!

To gange så vi vandet sprøjte op, og pludselig bredte begejstringen sig, og båden satte i gang i retning af vandskyerne. Forinden havde vi fået at vide, at hvis der blev spottet hvaler i højre side, skulle alle der sad i samme side blive siddende, således at alle i venstre side kunne stille sig op og tage billeder. Rumænierne havde slet ikke fattet noget, og hver gang der blev set hvaler, stod de alle op og farede rundt, så ingen andre kunne se noget. Guiderne råbte af dem, men lige meget hjalp det.

Jeg havde heldigvis fået en siddeplads i den rigtige side, så jeg så hvalerne hver gang de blev spottet. Jeg fik set de flotte, brede rygge på flere af dem og en enkelt hale, der viftede i luften et kort sekund inden hvalen dykkede ned i havets dyb. Man ser vist kun halen vende, når hvalen gør sig klar til at dykke langt ned, og hvis halen tilhører en voksen pukkelhval, skal man vente længe på at se den igen. Pukkelhvalerne kan være under vandet i op til ca. 40 minutter, inden de må komme op til overfladen igen og trække luft. Desværre var mit kamera ikke hurtigt nok, og det kunne heller ikke zoome langt nok ind, til at jeg kunne få minderne med hjem på hverken video eller foto. Men det er godt at have dem med hjem i hukommelsen.

Den brede ryg med den karakteristiske pukkel (billedet er taget fra www.el-bohio.com)

Den brede ryg med den karakteristiske pukkel (billedet er taget fra http://www.el-bohio.com)

Vi var ude på vandet til omkring kl. 12. Når en båd spotter en eller flere hvaler og begynder at følge dem, er det kun tilladt at sejle efter dem i maksimum 30 minutter, og der må højst være 3 både, der følger de samme hvaler. Således sørges der for, at de bliver mindst muligt forstyrret.

Endelig var det tid til frokost – troede jeg. Vi sejlede ind til den lille ø “Cayo Levantado”, som ligger inde i bugten, og gik i land. Øen er hjem til Bahia Principe Cayo Levantado ressortet og har en utrolig smuk strand med en fantastisk udsigt. Jeg troede, at vi skulle spise frokost på øen, hvilket passede mig fint, da jeg var begyndt at blive rigtig sulten. Men på øen fik vi at vide, at vi havde 1 drink inklusiv (vand, sodavand, øl, eller hvidvin) og ellers havde mulighed for at købe andre drinks, bl.a. en frisklavet Piña Colada, som kostede USD 5…men så til gengæld blev serveret i en hel ananas!

Udsigt fra stranden på Cayo Levantado (Barcardi Island)

Udsigt fra stranden på Cayo Levantado (Barcardi Island)

Vi havde ca. 1 time på øen, som vi fik at vide var stedet, hvor reklamerne for Barcardi Rom var optaget og deraf havde fået kælenavnet Barcardi Island. Jeg ved ikke, om historien er sand, men uanset om det er rigtigt eller ej, er stedet stadigvæk utroligt smukt. Vores Rumænske venner havde åbenbart også fået indtrykket af, at der var frokost på Barcardi øen, så de havde alle sat sig i hotellets buffet restaurant og spist frokost. Det kreerede et farligt spetakel, da hotellets personale ville have, at de skulle betale for maden, hvilket de absolut ikke ville. Jeg ved ikke, hvordan situationen endte med at blive løst, men den tyske guide var vist ved at blive godt træt af dem.

Fra den ene ø gik turen til en anden lille ø (som jeg har glemt hvad hedder), hvor der var sat en frokost buffet op, der bestod af de sædvanlige ting, som stort set altid bliver serveret til frokost på heldagsudflugter. Simpel men god mad bestående af ris, pasta med tomatsovs, iceberg salat, skiveskårede tomater og agurker, små stykker brød, stegt kylling, stegt fisk og frisk frugt til dessert…samt en åben bar.

Efter frokosten gik turen tilbage til fastlandet og med de åbne safari trucks op i bjergene. Vores sidste stop var på Rancho Limon, hvorfra vi skulle ride på heste gennem junglen og ind til det 60 meter høje El Limon vandfald. Vi skulle alle have sorte gummistøvler på og fik også en skrigende gul regnfrakke udleveret. Sokker var valgfrit og kunne lejes for USD 3 per par. De var heldigvis rene, og de penge var godt givet ud.

Da jeg var barn var jeg vist rimelig glad for heste, selvom jeg aldrig har været tosset med heste som så mange andre piger. I de sidste par år har jeg dog overhoved ikke kunnet lide heste … mest af alt har jeg været skrækslagen for at falde af og komme til skade. Jeg tænker, at hvis Supermand kan falde af en hest og blive lammet, så er jeg overbevist om, at jeg slet ikke ville overleve et eventuelt fald. Jeg har siddet på en hest 3 gange som voksen, og første gang var en ret traumatisk oplevelse, som endte med mig i tårer. Den anden gang gik det bedre, og denne gang tog jeg det helt roligt … bortset fra et par enkelte gange, hvor jeg virkelig troede jeg skulle falde af hesten.

Min trofaste hest, Tom.

Min trofaste hest, Tom.

Men det gik. Vi red gennem den utrolig smukke natur – gennem junglen i silende regnvejr. Alle havde en person med som gik ved siden af og sørgede for at hestene bevægede sig fremad, hvilket vist var meget nødvendigt. De fleste heste så virkelig så udmagrede og trætte ud, at man til tider kunne være bange for, at de bogstavelig talt ville kollapse eller simpelthen nægte at røre sig ud af flækken, hvis der ikke havde været en person, som hele tiden trak i dem eller gav dem et dask bagi. Efter en halv times tid nåede vi et punkt, hvor hestene ikke kunne komme længere, og vi måtte derfra gå ned ad de mange, mange trapper for at komme helt hen til vandfaldet. Den lange ridetur og gåtur var det hele værd. Vandfaldet var utrolig smukt, og der blev taget billeder fra alle mulige (og lettere umulige) vinkler. Efter et stykke tid var der sågar et par friske gutter, der tog mod til sig og hoppede i vandet. Det var, efter sigende, varmt og dejligt.

Endelig nåede jeg til det smukke vandfald

Endelig nåede jeg til det smukke vandfald.

Turen tilbage på hesten gik noget hurtigere. Vores gruppe var allerede forsinket, og alle fik pludselig travlt med at komme tilbage, så vi kunne komme afsted til lufthavnen inden det blev mørkt. Jeg nåede da også kun lige at stige af hesten og give min tålmodige hestefører lidt drikkepenge, inden jeg blev gennet hen til safari trucken.

Hjemturen forløb lettere kaotisk. Jeg fik at vide, at et af de små fly ikke var i stand til at lette på grund af vejret, så vi var 9 personer, der skulle sendes til en anden lufthavn (Samaná har 3 lufthavne) og med et andet fly. Det var helt okay med mig, og jeg kørte afsted i den ene truck, mens de andre danskere kørte væk med en anden truck. Efter ca. 30 minutters kørsel stoppede vi pludselig på hovedvejen, og her holdt to andre trucks med enkelte af de andre danskere. Vi skulle skifte igen truck, og herfra kørte to trucks videre. Efter ca. 30 minutter ankom vi endelig til lufthavnen (Juan Bosch International Airport / El Catey som lå allerlængst væk), og pludselig var alle danskerne samlet igen! Den ene truck var kørt en helt anden og meget mere ubehagelig vej, hvor de havde siddet og hoppet hele vejen mens vi andre var kørt lige ud af landevejen.

Vi kom hastigt igennem security i lufthavnen og skulle skynne os ud på flypladsen, hvor der holdt 3 fly og ventede på os. Her blev vi så splittet igen, og alle var forvirrede over, hvilket fly de skulle med. Jeg kom over i et fly sammen med 2 andre danskere, men da jeg kom ind, som den 3. sidste i køen, var der kun 1 plads tilbage, så de andre måtte gå over til et af de andre fly. Heldigvis kom vi alle afsted med de 3 fly, selvom det virkede noget uorganiseret. Et par amerikanere, der sad bagved mig i flyet, brokkede sig også over dette, da vi skulle til at lette. Som den ene af dem sagde, “de har jo ikke styr på noget som helst. De har ikke engang tjekket folk ind, så hvad nu hvis der sker noget? De ved jo ikke engang, hvem der sidder på flyene!” Det havde hun for så vidt ganske ret i.

Alt i alt vil jeg sige, at det var en rigtig god tur … også selvom det regnede stort set hele dagen, også selvom der til tider ikke var helt styr på tingene, og dagen endte lidt rodet. De fleste havde vist haft en god dag, selvom nogle var skuffede over, at de ikke havde set så mange hvaler, og andre syntes, at de havde set flere hvaler og mere af dem sidste gang de var afsted. Selvom der er masser af hvaler i Samaná bugten, som skulle være et af de bedste steder i verden, hvor man kan se og komme helt tæt på hvalerne, er det naturligvis ikke ensbetydende med, at man overhoved ser dem.

Pukkelhvalerne opholder sig kun ved den Dominikanske Republic i ca. 2 måneder om året, og jeg håber da at de danske turister, som holder ferie her mellem d. 15. januar og d. 15-31. marts, vil gribe chancen for at tage ud og (forhåbentlig) hilse på dem.

Det er sådan et billede mange drømmer om at få med hjem! (taget fra www.motomarinatours-excursionsamana.com)

Det er sådan et billede mange drømmer om at få med hjem! (taget fra http://www.motomarinatours-excursionsamana.com)

Den smukke hale (taget fra http://www.las-galeras-divers.com)

Den smukke hale (taget fra http://www.las-galeras-divers.com)

One thought on “Whale watching

  1. Pingback: Hvalerne kommer…snart! | Punta Cana Guide

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s