10 restauranter du bør besøge i Punta Cana

De fleste turister der kommer til Punta Cana bor på et af de mange all-inklusive ressorts i byen, hvilket betyder, at de aldrig eller kun sjældent kommer ud og besøger de mange gode restauranter, hvor de lokale spiser. Det er syndt, for der er mange gode og billige spisesteder. Her er 10 gode restauranter (i vilkårlig rækkefølge) som jeg mener, alle bør prøve under deres besøg i Punta Cana!

Soles Chill Out Bar, som ligger på stranden i El Cortecito, er en super hyggelig strandbar, hvor du får gode drinks og god mad. Her kan du sidde med bare fødder i sandet og, spise mens du kigger ud over havet. Kommer du om dagen, kan du med fordel tage badetøj og håndklæder med, så du kan tage en dukkert før/efter frokosten. Om aftenen kan du hygge dig under stjernerne. Ejeren er DJ, så der bliver altid spillet cool lounge musik i baggrunden. Prøv en mojito og de lækre pandekager med kylling og champignon a la creme.

Soles Chill Out Bar

Venezia Pizzeria, som ligger ved nedkørslen til Bibijagua mellem Villas Bávaro og Barceló Bávaro Beach Resort, serverer uden tvivl byens bedste og billigste pizzaer, som er tynde, sprøde og fulde af smag. Deres pasta er også helt i top og for 50 pesos ekstra får man frisk pasta. Prøv fx deres pasta med porcini svampe a la creme, som er helt fantastisk. Der er åbent til frokost og aften, og det er en god ide at komme tidligt (især om aftenen), da der hurtigt bliver fyldt op.

El Burén, som ligger på hovedgaden mellem Plaza Bávaro og Texaco, er et af de bedste steder at spise lokal, dominikansk mad. Her er det bedst at spise frokost, og det er en god ide at komme tidligt (ved 12-12:30 tiden), når maden er frisk og restauranten ikke er løbet tør for mad. Prøv fx moro (ris med bønner/linser), res guisada (oksekød i sovs som minder lidt om goulash), pollo guisada (kylling i sovs), tostones (stegte plantaner som minder lidt om pommes frites) eller chivo con ron (ged i romsovs som minder lidt om goulash).

Balicana, som ligger ved swimming poolen i El Cortecito (i nærheden af Soles), serverer byens bedste Thai mad. Her sidder du uden for i et super hyggeligt område med pool. Restauranten er ikke så stor, og der bliver ofte fyldt hurtigt op, så det er en god ide at komme forholdsvist tidligt efter åbningstiden kl. 18. Der er både retter med kylling, oksekød, svinekød, samt vegetarretter med tofu og grøntsager. Du vælger selv, hvor stærkt krydret maden skal være og ejerne er flinke til at komme med anbefalinger, hvis du ikke selv er sikker.

Balicana Restaurant

Hard Rock Café – Tony Roma’s – La Enoteca vinbar, som ligger i Palma Real Shopping Village er et godt sted at tage hen, hvis du gerne vil have god vin samt forskellige valgmuligheder mht mad. Her kan du sidde uden for i det lille, hyggelige plaza ved vinbaren, få en god flaske vin og bestille mad fra enten Hard Rock Café eller Tony Roma’s. Bestil vinen først og bed tjeneren om menukort fra begge restauranter. Er du til spare ribs skal du helt klart bestille dem hos Tony Roma’s. Vil du hellere have en god burger eller en lækker salat, er Hard Rock Café stedet. Tjenerne fra de tre steder er vandt til at folk bestiller på denne måde, og er rigtig gode til at koordinere servicen, så maden kommer fra begge restauranter nogenlunde samtidigt.

Noah Restaurant & Lounge, som ligger i det lille plaza ved siden af Plaza San Juan, er klart en af byens bedste restauranter og et godt sted at spise, hvis du fx har planer om at tage en tur i biografen bagefter (den ligger lige ved siden af). Menukortet er stort og der er lidt af hvert at vælge imellem. Spring pizzaerne over her (de er ikke specielt gode) og vælg i stedet sushi, steaks eller pasta. Skal du have et par gode forretter, kan du vælge dybtstegte mozzarella sticks med tomatsovs eller spinat dip med nachos.

Noah Restaurant & Lounge

Club Acqua Mare, som ligger i marinaen i Cap Cana, er en af byens fineste restauranter. Her er lidt dyrt at spise, men maden og servicen er absolut i top! Her serverer de rigtig lækker seafood, fisk og sushi, men du kan også få steaks, Thai retter, kylling,m.m. Menukortet er stort, så der er masser at vælge imellem. Prøv fx deres Thai nudler og kylling i karry, deres sushi sampler (til 2 personer) eller Thai sampler (til 2 personer). Restauranten giver gratis transport ved bordbestilling.

La Yola, som ligger i marinaen i Puntacana Resort & Club, er en restaurant bygget helt i træ, hvor du sidder ovenpå vandet. Restauranten er blandt de bedste og dyreste i byen, men den er helt klart et besøg hver, hvis du kan lige gourmet. I sæsonen kan du få nok den bedste hummer i byen. Menukortet har lidt af hvert til enhver smag – både kød, seafood, fisk og salater.

Playa Blanca, som ligger på stranden inden for Puntacana Resort & Club, er både en restaurant, bar og lounge. Her sidder du og kigger ud på det flotte Caribiske hav, mens du nyder den afslappede atmosfære. Restauranten er åben i alle sider, så du mærker hurtigt den dejlige brise, der blæser igennem lokalet. Kommer du om dagen, kan du med stor fordel tage badetøj og håndklæde med – der er liggestole på stranden, så du kan sole dig, samt faciliteter hvor du kan bade og skifte tøj. Har du lyst til at lære at surfe, ligger der et surf center lige ved siden af, hvor du kan tage undervisning i fx kite surfing eller leje udstyr, hvis du allerede ved, hvordan man surfer. Servicen og maden er helt i top og her får du nok den bedste chivo con ron (ged i rom) med ris til.

Playa Blanca

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s