¿Hablas español?

Når man flytter til et andet og fremmed land, er der naturligvis en masse ting, man skal vænne sig til. At flytte fra Danmark til den Dominikanske Republik var lidt ligesom at flytte til Mars. Det var langt væk, folk så anderledes ud (omend måske kun på hudfarven), havde en anden mentalitet og talte et andet sprog.

Nu er de fleste mennesker (mig selv iblandt) generelt gode til at tilpasse sig, hvis viljen og lysten er der, og det var nu heller ikke helt umuligt for mit vedkommende.

I starten var sproget en kæmpe udfordring. I den Dominikanske Republik er det officielle sprog spansk, og selvom jeg havde haft spansk i gymnasiet, var det for længst gået i glemmebogen, da jeg første gang kom til den Dominikanske Republik nytårsaften 2003. Jeg tilbragte 3 måneder på nordkysten i byen Puerto Plata, og jeg tvivler stærkt på, at der slap mange spanske ord og sætninger ud over mine læber. Jeg husker i hvert fald ikke at have talt særlig meget spansk i løbet af den tid.

Da Anders og jeg købte vores firma og flyttede til Punta Cana i foråret 2005, var det helt klart nødvendigt at lære sproget. Selvom der bor mange udlændinge i Punta Cana, og selvom man kan klare sig langt hen ad vejen med kun at tale engelsk, så er det efter min mening alligevel nødvendigt at kunne begå sig på det lokale sprog.

Mine bedste allierede var min ordbog og den lille, grønne spanske grammatikbog fra min gymnasietid. Jeg havde ingen tekstbøger, så jeg købte spanske modeblade i stedet for. Jeg bøjede utrolig mange verber for at få styr på grammatikken og de forskellige tider (nutid, datid, fremtid, osv). Spansk grammatik er noget omstændigt – fx bøjes verber efter alle personer både i ental og flertal, uanset om der er tale om nutid, datid eller en anden tid. For at gøre tingene endnu mere besværlige, er der to forskellige datidsformer, og jeg har stadig ikke fået styr på, hvornår man bruger den ene fremfor den anden.

Dominikanerne er “heldigvis” dovne, hvad angår grammatik, og bruger fx konsekvent aldrig 2. person flertal som er “I”. Eller måske kan de bare ikke lide måden verberne lyder på? I stedet bruger de 3. person flertal som er “de”. When in Rome, do as the Romans do… så det gør jeg også.

I starten havde jeg rigtig svært ved noget så simpelt som alfabetet, og hvordan bogstaverne skulle udtales, når jeg fx skulle stave et ord eller et navn over telefonen. Det kæmpede jeg længe med.

Jeg vil tro, at der gik omkring 6 måneder før jeg følte, at jeg kunne tale spansk, uden at det var alt for besværligt. I dag tænker jeg egentlig ikke så meget over tingene, når jeg taler eller skriver på spansk til dagligt, selvom der jo stadigvæk er uendeligt mange ord som jeg ikke kender. Og selvom det er længe siden jeg sidst har læst et spansk modeblad og flittigt slået alle de fremmede ord op, så må jeg da stadig bruge ordbogen engang imellem. Den er nu skiftet ud med Google Translate.

Jeg synes selv, at jeg er bedre til at skrive på spansk end jeg er til at tale sproget. Måske har det noget at gøre  med, at jeg synes der er en del ord, der er problematiske at udtale (især de lange ord), og så kan jeg ikke rulle på r’erne…men det har jeg fundet ud af, at der er mange dominikanere der heller ikke gør. Enten kan de heller ikke, eller også gider de ikke. I stedet for udtaler de r’et ganske svagt som et “l”, så der ikke skal rulles med tungen.

Et godt råd som jeg vil give til folk, der rejser til den Dominikanske Republik og skal eller vil lære sproget er … lad være med at være genert.

Jeg har igennem årene mødt en del danskere, som har boet i Punta Cana i en periode, og som har fortalt, at de var igang med at lære spansk. Men jeg har aldrig hørt dem sige noget på spansk, mens de boede her! Af en eller anden grund har de været så generte eller måske bange for at lave fejl, at de aldrig kunne få sig selv til at sige bare nogle få ord eller sætninger, og så tror jeg, at det er rigtig svært at lære noget som helst. Man kan læse nok så mange tekster og slå nok så mange ord op i ordbogen, men hvis man ikke forsøger at tale sproget og laver en masse fejl, så tror jeg ikke, at man kommer særlig langt.

Jeg spørger stadigvæk jævnligt dominikanerne omkring mig, hvad noget hedder på spansk, hvis jeg taler og lige står og mangler et ord i min sætning. Heldigvis er dominikanerne rigtig flinke til at hjælpe, hvis man kæmper lidt med sproget, og de virker generelt altid glade, når udlændinge i det mindste forsøger at tale spansk til dem. Hvis det man siger så er helt hen i vejret, og der er gået ged i grammatikken og man udtaler ordene helt forfærdeligt…tja, så kan man vel altid grine lidt af sig selv (og dominikanerne kan grine lidt også) og alligevel være glad for, at man i det mindste gør et forsøg og prøver at lære sproget.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s