I supermarkedet

For 8 år siden fandtes der ikke et “rigtigt” supermarked i Punta Cana. Der var en masse små butikker rundtomkring, som ikke var større en et almindeligt minimarked, og hvor udvalget af varer var meget begrænset. Heldigvis er det ikke sådan mere…

Punta Cana har fået flere indbyggere de seneste år som især er udlændinge, og i takt med denne udvikling sker der hele tiden forbedringer i byen. Nu er der 2 rigtig gode supermarkeder (“Supermercado Pola” og “Supermercado Nacional”), hvor du næsten kan få alt.

Jeg handler som regel i “Supermercado Pola” og som regel altid om onsdagen, da der er tilbud på frugt og grønt (mellem 20-50% rabat). Det er billigt at købe mad i Punta Cana sammenlignet med Danmark. Da jeg var i “hjemme” i Danmark i sommers, slog det mig for første gang i 8 år, hvor dyrt alting var i supermarkederne. Det gode er dog, at der stort set altid er tilbud. Nogle varer er naturligvis også dyre her – f.eks. importerede varer.

Da jeg lige flyttede herover, savnede jeg en masse danske madvarer som f.eks. rugbrød, frisk mælk og syrlig yoghurt … men det er faldet lidt til jorden, efterhånden som årene er gået. Faktisk er det muligt at købe enkelte danske produkter i supermarkederne herovre, og jeg ser tit Lurpak smør, Rosenborg oste, Arla oste og danske småkager. De danske småkager er altid meget populære omkring juletid, og dominikanerne elsker dem!

Min mand får altid “importeret” madvarer fra Danmark – dvs. han får dem bragt over når vi har venner og familie fra Danmark, der kommer og besøger os. Danske pølser, remoulade, leverpostej og rullepølse er således noget, vi altid har i køleskabet/fryseren.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s